Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

520 millioner: City klar til at sprænge transferrekord på Atletico-stjerne

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.04.2019 Kl. 07:34
The Telegraph skriver, at Manchester City er parate til at sprænge klubbens transferrekord for at anskaffe sig Atletico Madrid-stjernen Rodrigo.

Rodrigo Hernandez, bedre kendt som Rodri,  er Manchester Citys førsteprioritet på sommerens transfermarked, hvor de forsvarende engelske mestre forsøger at finde en værdig arvtager for Fernandinho.

Pep Guardiola og klubledelsen skulle være så ivrige efter at hente den 22-årige defensive midtbanespiller til klubben, at man er klar til at sprænge den hidtidige transferrekord – omend ikke meget.

Sidste sommer betalte klubben et rekordstort beløb af £60 millioner for Riyad Mahrez, og denne sommer forventes klubben at aktivere Rodris frikøbsklausul på £60,6 millioner –  svarende til 522 millioner kroner.

Det skriver The Telegraph.

Manchester Citys talentspejdere samt sportsdirektør Txiki Begiristain har overværet Rodri adskillige gange denne sæson, og klubben håber på at kunne sikre sig spanieren allerede inden pre-season.

Skulle signingen af Rodri glippe,  har klubben Tanguy Ndombele fra Lyon som andenprioritet.

Den defensive midtbane er fortsat af så vigtig prioritet for The Citizens, da Fernandinho fylder 34 næste måned.  Samtidigt har Ilkay Gündogan, der fra den nuværende trup bedst udfylder Fernandinhos rolle, endnu ikke indvilliget i at forlænge sin kontrakt med klubben.

 

Annonce