AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
09:11:2019 16:51
5 ting vi lærte af Chelseas sejr over Crystal Palace

Chelsea slog i dag Crystal Palace med 2-0


Chelsea sneg sig op på andenpladsen i Premier League, da de tidligere på dagen slog Crystal Palace 2-0.

Gæsterne så ellers ud til at frustrere hjemmeholdet, da det stod 0-0 ved halvleg, men Lampards tropper fik altså has på Roy Hodgons mandskab.

The Independent udnævner fem ting, vi kan lære af kampen:

1. Lampards sats med Mason Mount betaler sig.

Med Jorginhos karantæne og Ross Barkleys skade var det lidt af en risiko, at starte med Mason Mount, der kun lige var blevet klarmeldt efter han pådrog sig en skade i anklen mod Ajax.

Mount spillede på 10’er-pladsen foran Mateo Kovacic og N’golo Kante.

Mount har ellers spillet meget ude på venstre-kanten, men måske Lampard valgte, at han skulle spille 10’eren fordi den kræver færre intensive løb op og ned ad kanten.

Dermed var han den kreative kræft bag Abraham, mens Kante og Kovacic kunne levere mere af det hårde arbejde bagved. Disponeringen betalte sig.

2. Chelseas stærke trup

Chelsea har karantæne fra transfermarkedet, og der har derfor været tvivl om Lampards bredde i truppen.

Men The Blues klarer det faktisk meget godt. Med deres utallige tilbagevendende udlånte spillere har de ikke været desperate efter at skulle købe ind.

Hvis man ser på Chelseas bænk i dag, sad der blandt andet, Azpilicueta, Andreas Christensen, Olivier Giroud, Michy Batshuayi og Callum Hudson-Odoi. Spillere der alle kan presse på i forhold til startopstillingen.

Derudover er Rudiger, Barkley, Jorginho, Pedro, Alonso og Loftus-Cheek alle ude af truppen af forskellige årsager.

Så når de mange nye ansiger hos Chelsea udvikler sig så godt, som de ser ud til at gøre, så er bredden faktisk ret god.

3. Palace kompakte set-up virker i første halvleg

Roy Hodgon har opbygget et ret godt Cyrstal Palace-mandskab.

De stiller op i en simpel 4-5-1, der kan ændre sig til en 4-3-3, når de bevæger sig fremad, med en stram defensiv firbackkæde.

De har en stærk midtbane, og er et af de hold i ligaen, der kan være mest frustrerende at spille i mod.

Især mod hold, der har svært ved at spille bredt. I første halvveg klarede Crystal Palace defensiv det godt.

4. Fejlene viser sig i anden halvleg

Men i anden halvveg blev det lidt noget andet.

Palace har endnu ikke holdt et clean-sheet på udebane i denne sæson.

Deres passive stil inviterer til pres, og det kunne Chelsea udnytte allerede kort inde i anden halvveg.

5. Reece James fortjener spilletiden!

Reece James fik sin første Premier League-start i dag, efter han har imponeret i en række indhop.

I dag viste han, at han nok skal bevise sig som en højreback, der kan komme til at spille pladsen på mere permanent basis fremadrettet.

Han tacklede og positionerede sig godt, og samtidig havde han et fremragende samarbejde med Willian på højrekanten. Ham skal vi nok få lov at nyde i fremtiden.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED