448 millioner: Arne Slot vil hente hollænder til Liverpool
Arne Slot er kommet til som cheftræner hos Liverpool.
Og det kan medføre en bunkevis af ændringer.
Hollænderen er i gang med at få finpudset trænerstaben, og nu skal truppen også gøres klar til den kommende sæson.
The Reds har fortsat til gode at hente sommerens første signing, men Arne Slot har nu gjort det klart, hvem han ønsker at hente til klubben.
Liverpool er angiveligt på jagt efter en ny midtbanespiller denne sommer, og her har den hollandske cheftræner øremærket landsmanden Teun Koopmeiners fra Atalanta som en prioritet.
Sådan lyder meldingen fra journalisten Xavier Jacobelli i et interview med Tuttomercatoweb.
Arne Slot hjalp Koopmeiners med at udvikle sig hos AZ Alkmaar, og nu kan de to muligvis blive genforenet på Anfield.
Atalanta ønsker omkring 448 millioner kroner for at lade den hollandske landsholdsspiller smutte. Der er dermed ikke tale om nogen billig signing for Merseysideklubben.
Fra journalisten lyder det desuden, at den italienske storklub Juventus også ønsker at sikre sig hollænderens underskrift denne sommer.
Koopmeiners har tidligere udtrykt et ønske om at forlade klubben fra Bergamo i løbet af indeværende transfervindue, og han skulle være åben over for et skifte til Premier League.
Tidligere på året har Liverpool desuden taget kontakt til en stjerne fra Premier League.