Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

18-årig med 12 mål denne sæson: To PL-klubber klar med januarbud

Af Morten Bruun Jørgensen
05.12.2019 Kl. 13:24
En ung englænder imponerer nede i rækkerne, og det kan nu føre til et klubskifte i januar, hvor to klubber fra Premier League står klar med et bud.

Navnet Paddy Lane siger dig næppe noget på nuværende tidspunkt, men det kan det måske snart komme til.

For i løbet af denne sæson har den blot 18-årige midtbanespiller scoret 12 mål og lagt op til seks mål. Det ville normalt vække meget opsigt, men da han spiller for Hyde United, der ligger uden for det engelske ligasystem, er han gået lidt under radaren.

Alligevel har Sheffield United og Burnley dog opfanget, at han har leveret flotte præstationer for klubben fra Betvictor Northern Premier League, og ifølge Football Insider er de to Premier League-klubber nu klar til at byde på teenageren i januar.

Begge klubber vil være i stand til at tilbyde Hyde United en sum, den lavt rangerede klub ikke kan sige nej til, og mediet fremhæver desuden, at Paddy Lane vil være meget interesseret i at komme til Premier League.

Englænderen beskrives som en alsidig playmaker, som kan spille på begge kanter og som 10’er.

Annonce