164 millioner: Leeds køber landsholdsspiller
Leeds United har allerede hentet én landsholdsspiller denne sommer, og nu er endnu en på vej til Premier League-klubben.
For nylig blev den tyske landsholdsspiller Lukas Nmecha præsenteret på en fri transfer. Han skifter den 1. juli, når hans kontrakt hos Wolfsburg udløber.
Selvom der følger mange penge med i forbindelse med oprykningen til Premier League, behøver man selvfølgelig ikke bruge dem alle på spillere.
Ikke desto mindre åbner Leeds dog nu for checkhæftet og smider 164 millioner kroner efter en forstærkning til defensiven.
Transferjournalisten Fabrizio Romano er således blot en af dem, der kan fortælle, at alt er på plads i forhold til, at Leeds henter en ny spiller.
Det er den slovenske landsholdsspiller Jaka Bijol, som er på vej til den engelske klub, hvor han skal gennemgå det obligatoriske lægetjek, inden han kan blive præsenteret.
Prisen for den 26-årige midterforsvarer er 164 millioner kroner, som ryger lige ind på bankkontoen hos italienske Udinese.
Siden sommeren 2022 har han spillet for Serie A-klubben, der købte ham for omtrent 30 millioner kroner i CSKA Moskva.
Han har desuden spillet 63 landskampe for Slovenien, hvor han har scoret en enkelt gang.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.