16 mål i 10 kampe: Newcastle vil aktivere frikøbsklausul på 112 mio.
Newcastle har udset sig 27-årige Serhou Guirassy som den ultimative tilføjelse til offensiven.
Det skriver mediet Football Insider.
Den guineanske angriber krydser således en masse bokse af, og hans frikøbsklausul på sølle 112 millioner kroner gør ham til en glimrende mulighed.
En skadeskrise er i øjeblikket i gang med at udfolde sig på St James' Park, og hele 13 spillere meldes tvivlsomme frem mod næste weekends opgør mod Chelsea. Angriberduoen Callum Wilson og Alexander Isak er blandt andet ude, og det førte til, at Anthony Gordon måtte starte på toppen i sidste weekends nederlag til Bournemouth.
Guirassy har været i intet mindre end sensationel form for sin arbejdsgiver, VfB Stuttgart, i indeværende sæson, hvor han har scoret 16 gange i bare 10 kampe.
Det er kun Harry Kane, der med sine 17 mål overgår ham som topscorer i Bundesligaen.
Flere Premier League-klubber lurede på Guirassy, inden han skiftede til Stuttgart.
Hos Stuttgart har han kontrakt frem til sommeren 2026, men den bliver nok ikke spillet til ende qua hans imponerende form og lave frikøbsklausul.
TOPHISTORIER LIGE NU