Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

110 millioner: Braithwaite skifter til Premier League

Af Jeppe Augustsen
15.07.2021 Kl. 10:20
Ifølge en spansk avis er det meget sandsynligt, at Martin Braithwaite skifter til Premier League inden for nærmeste fremtid.

Der er i den grad forskellige meldinger omkring Martin Braithwaites fremtid i Barcelona.

Tidligere i dag kunne vi berette en historie fra Mundo Deportivo, der melder, at danskeren ikke har planer om at forlade Barcelona, selv om klubben gerne vil sælge ham. 

Det er ikke det, som den anden spanske avis, Sport, kan erfare.

Artiklen fortsætter under billedet

Martin Braitwaite scorede et enkelt mål under slutrunden. Det kom mod Wales.

Avisen skriver i stedet, at Martin Braithwaite er klar på at forlade klubben, og det kommer til at ske inden for nærmeste fremtid. Helt præcist melder avisen, at det kan ske i næste uge. 

Barcelona håber på at sælge ham for omkring €15 millioner, der svarer til 110 millioner, og destinationen bliver med stor sandsynlighed Premier League, hvor Brighton, Norwich og West Ham er de mulige bejlere. 

Der har også været interesse fra Valencia, men de har kun været interesseret i en byttehandel, hvilket ikke er attraktivt for Barcelona. 

Annonce