1,1 milliard: Liverpool satser alt på PSG-stjerne
Liverpool brugte i underkanten af fire milliarder kroner i sommerens transfervindue, men til vinter kan de vilde indkøb potentielt set fortsætte.
The Reds indtager en skuffende ottendeplads i Premier League, der understreger klubbens akutte behov for forstærkninger, særligt i forsvaret.
Med et potentielt exit fra Ibrahima Konaté, en langtidsskade til Giovanni Leoni og svingende præstationer fra nye backs, er klubben i gang med en intens transferjagt.
Øverst på ønskelisten står fortsat Marc Guéhi (Crystal Palace), som angiveligt har givet Merseyside-klubben et verbalt tilsagn om et skifte. Han anses som den ideelle arvtager og skal stabilisere bagkæden.
Derudover er listen over emner lang: Nico Schlotterbeck (Dortmund), Sven Botman (Newcastle), Bremer (Juventus) og Castello Lukeba (RB Leipzig) er alle i spil.
Senest er Inters Alessandro Bastoni kommet på blokken, hvor Liverpool angiveligt er klar til at byde op mod 747 millioner kroner for den italienske profil.
Det stopper dog ikke her.
Liverpool på rov i PSG?
Ifølge Football Fancast og CaughtOffside har Merseyside-klubben intentioner om, at købe Vitinha i Paris Saint-Germain.
Den 25-årige portugiser har været en absolut profil for Champions League-vinderne, hvor kreatøren har domineret midtbanen på ægte quarterback-manér.
Derfor skulle Liverpool være klar til at købe ham i den franske gigantklub, men det kommer til at koste i omegnen af 1,1 milliarder kroner ifølge ovenstående medie.




