Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

10 PL-talenter der kan drage fordel af ekstra udskiftninger

Af Kalle Thue Gregersen
04.06.2020 Kl. 21:02
Premier League-klubberne stemte for, at der må foretages fem udskiftninger. Daily Mirror har samlet ti talenter, der kan drage fordel af denne regelændring.

På dagens møde blev det vedtaget, at Premier League-klubberne må foretage fem udskiftninger i løbet af en kamp, og de må nu have en kamptrup på 20 spillere, hvilket vil sige, at de må have ni spillere med på bænken. 

Dette er for at minimere risikoen for skader efter en lang pause, men samtidig kan flere talenter drage fordel af denne regelændring. Det har Daily Mirror kigget nærmere på.

Harvey Elliott

Den 17-årige englænder er et af de mest spændende engelske talenter. Han fik sin debut for Liverpool i januar og fik sin Premier League-debut for Fulham i en alder af 16 år og 30 dage – det er rekord. 

Jürgen Klopp har stor tiltro til Elliott, og med et mesterskab, der venter lige rundt om hjørnet, kan kantspilleren muligvis få flere chancer.

Phil Foden

Den 20-årige midtbanespiller har allerede vundet Premier League to gange og fået 62 kampe for The Citizens – dog de fleste som indhopper.

Det har været diskuteret, om Foden skulle søge andetsteds for at få fast spilletid, men David Silva forlader klubben til sommer, og dette er bestemt en gylden mulighed for unge Foden. 

Tahith Chong

Hollænderen forlængede fornylig sin kontrakt med Manchester United og har længe været et varmt navn blandt fansene. 

Den 20-årige offensivspiller har fået tre ligakampe i denne sæson, og Ole Gunnar Solskjær har understreget, at han ikke kommer til at overse Chong. Så der er nok flere kampe i sigte. 

Billy Gilmour

Gilmour nåede lige at vise sit talent, da han spillede en fantastisk kamp mod Liverpool i Carabop Cuppen. Den 18-årige centrale midt overstrålede sin modstandere, som var de mere erfarne Fabinho og Adam Lallana. 

Frank Lampard giver helt sikkert den unge skotte flere optrædener.

Eddie Nketiah

Angriberen var lejet ud til Leeds i den første halvdel af sæsonen, men blev kaldt hjem i januar, hvorefter han imponerede for The Gunners. 

Lacazette og Aubameyangs fremtid i Arsenal er blevet diskuteret, så mon ikke Arteta begynder at gøre Nketiah klar til at tage over, hvis de smutter. 

Neco Williams

Den 19-årige waliser har endnu ikke spillet for Liverpool i Premier League, men han er grunden til, at Klopp ikke vil hente en backup til Alexander-Arnold. 

Selvsamme Alexander-Arnold sigter efter at slå sin egen rekord for flest assists for en forsvarsspiller i Premier League, men det bliver et stramt program, så der skal roteres. 

Anthony Gordon

Gordon fik sin debut for Everton i januar og fik efterfølgende store roser fra Ancelotti med på vejen. 

Den italienske manager sagde, at det ikke var svært at stole på en ung spiller, når han havde så meget kvalitet, hvorfor Gordon nok godt kan forvente flere kampe. 

Tino Anjorin

I sidste måned satte Anjorin sin signatur på en ny kontrakt, der varer frem til 2025, og han har fået stor ros af manager Lampard. 

Selvom Chelsea har en Champions League-deltagelse at spille for, kan Anjorin måske få et par indhop. 

Oliver Skipp

Englænderen har allerede fået et dusin kampe, og det ligner, at han har vundet Mourinhos tillid, da han har spillet ham i store kampe – eksempelvis mod Bayern München i Champions League. 

Curtis Jones

Den lokale Liverpool-dreng vandt hjerter, da han scorede sejrsmålet mod Everton i FA Cuppen.

Konkurrencen på midtbanen er dog hård, men han får uden tvivl chancen med Liverpools store forspring in mente. 

Annonce