Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

10 gange rigere end City: Newcastles nye ejere har vild kapital

Af Redaktionen
06.10.2021 Kl. 19:04
Newcastle har fået nye ejere, og det er nogle personer, som har en kæmpe kapital.

Newcastle har udsigt til at kunne bruge løs af transferkronerne, da klubben er blevet overtaget af det saudiarabiske konsortium, Public Investment Fund.

Fonden investerer på vegne af den saudiarabiske regering, og det betyder, at man har en enorm formue i ryggen.

Ifølge The Express lyder den på hele 2.798 milliarder kroner, og det er altså ti gange mere, end hvad Manchester Citys ejer Sheikh Mansour er god for – og han regnes som verdens rigeste ejer af en fodboldklub.

Det er derudover mere end 50 gange så stor en formue som den PSG-ejer Nasser Al-Khelaifi er i besiddelse af.

Efter en række år, hvor Newcastle ikke har brugt særlig mange penge på nye spillere, kan der nu være lagt op til, at der kommer andre boller på suppen hos traditionsklubben.

Annonce