AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
16:04:2019 21:25
Torben Aakjær: Årets hold - og sæsonens kåringer

Torben Aakjær er klar med sin seneste blog - denne gang med fokus på sæsonens hold og dertilhørende kåringer.


Med få runder tilbage af denne sæsons ekstra ordinært spændende liga, som i skrivende stund overhovedet ikke er afgjort, må det være på tide at udtage "Årets hold" i verdens fedeste liga.

Det er sjældent en enkel, men ofte en spændende opgave, og jeg har besluttet mig for at stille op i en offensiv 4-3-3 formation.

Hvis jeg starter fra målmands posten, havde jeg reelt 3 keepere i spil. Ederson, Alisson og De Gea. Førstnævnte er formentlig den bedste til spillet i fødderne, men han har simpelthen ikke haft travlt nok, til at man reelt har kunnet måle hans niveau op imod de øvrige, hvorfor han slutter sidst i trioen.

Hans overmand på det brasilianske landshold, Alisson, har været en af Liverpools åbenbaringer i indeværende sæson, men til trods for indimellem utrolige redninger, har man også set sprækker i "murværket", underlige udkast, og andre småting, som gør at han akkurat ikke overhaler ligaens bedste keeper, De Gea, som igen i denne sæson, har reddet sit hold fra flere nederlag.

I modsætning til Ederson og Alisson, har De Gea mildt sagt et miserabelt forsvar foran sig. Han har ikke Laporte eller van Dijk til at redde "kastanjerne ud af ilden for ham", og havde han ikke vogtet buret for Solskjærs tropper, havde 3-4 pladsen overhovedet ikke været i sigte.

I forsvaret var det uhyre let, at finde venstre back, og de 2 centrale folk. Selvom Luke Shaw i perioder har lignet sit gamle jeg, har Robertson uden sammenligning været den bedste venstre back, og fra at være totalt ukendt, er han aktuelt en af verdens bedste på sin plads. Det samme gælder i princippet for hans holdkammerat, van Dijk, der efter ophold i mindre klubber, pludselig kunne kalde sig verdens dyreste forsvarsspiller. Ikke så få rynkede på næsen, men her flere måneder efter skiftet fra Southampton, er de fleste forhåbentlig enige om at han har været absurd stærk. Ved siden af ham har jeg valgt Laporte, som ligeledes kan se tilbage på en stærk sæson, og som i modsætning til van Dijk, i den grad har konkurrence på sin plads hos Manchester City. Men han er strøget forbi Stones, Otamendi og Kompany, og er nu Peps vigtigste forsvarsspiller.

På højre backen, var jeg langt mere i tvivl, end for så vidt angik de 3 øvrige pladser. Wan-Bissaka i Crystal Palace har haft en flot sæson, men alligevel har jeg valgt Trent Alexander-Arnold, som gennemgående kan se tilbage på en fremragende præstation på en plads, hvor der ikke er det højeste niveau generelt i ligaen.

På midtbanen vælger jeg Roben Neves som den defensivt kontrollerende midtbane. Med al respekt for Wolves øvrige spillere, er han helt sikkert en af hovedårsagerne til holdets fine sæson, og det må anses som tvivlsomt om han bliver i klubben fremadrettet. Han ligner en der godt kunne begå sig på finere adresser, og rygterne har da også floreret lystigt. Hans nærmeste konkurrenter til dette hold var Gündogan, Rice, Fernandinho, Milivojevic, Wijnaldum og Kante.

De øvrige folk på midten er City spillerne, Bernardo og David Silva. Førstnævnte er steget gevaldigt i niveau, og er en af nøgle-spillerne i Peps massive pasningsspil, hvilket jo også passer den efterhånden ikke helt unge, men meget fodboldkloge David, som efter en urolig start på sæsonen, pga. ting på hjemmefronten, har spillet fantastisk i foråret.

Alternativerne til disse pladser var navne som De Bruyne, Sissoko, Eriksen og Pogba, men ingen af dem nærmer sig 2 x Silva i indeværende sæson.

Helt fremme, havde jeg virkelig hovedbrud, i det ingen af de "rigtige" angribere, henholdsvis Kane, Agüero, Lukaku eller Aubameyang for alvor har imponeret, og notoriske målscorere som Salah, Vardy, Lacazette, Zaha og Rashford har også svinget

en del.

Hvis man kigger på sidste sæson, sluttede Salah på 32, og Kane på 30 mål. I denne sæson har de indtil videre blot scoret henholdsvis 19 og 17 mål, og det er altså ikke nok til at komme på "mit" hold. Også Agüero, der ellers er stabil ala` sidste år,

har ikke for alvor imponeret mig, og Son falder på "målstregen" ift. de 3 offensivspillere jeg har valgt.

Det bliver, som det fremgår, uden en rigtig spids. Jeg har placeret Hazard som en slags hængende, simpelthen fordi han skulle

være med, men også fordi Mane indtager venstre wing pladsen. På højre var der ingen konkurrence, for Sterling har været eminent sæsonen igennem!

Til slut lidt "kåringer":

Sæsonens bedste spiller:
1. Virgil van Dijk

2. Raheem Sterling

3. Eden Hazard

4. Sadio Mane

5. Andrew Robertson

Sæsonens bedste unge (U 23) spiller:
1. Ruben Neves

2. Declan Rice

3. Markus Rashford

4. Trent Alexander-Arnold

5. Aaron Wan-Bissaka

Sæsonens bedste (0 30) spiller:

1. David Silva

2. Sergio Agüero

3. Fernandinho

4. Seamus Coleman

5. Jamie Vardy

Bedste køb: Alisson

Værste køb: Fred

DIN REAKTION!


Tidligere scout for bl.a. Herfølge, HSV og Manchester United. Nu rådgiver for Corinthians, samt freelance scout. Fan af Crystal Palace siden 1973.

SENESTE NYT

OP | NED