AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
28:10:2019 16:18
Aakjærs blog: KUN CL-trofæet tæller for City nu

Torben Aakjær er klar med sin seneste blog. Denne gang med fokus på Manchester City.


Lige siden Abu Dhabi United Group overtog Manchester City for 11 år siden, har den altoverskyggende drøm, været at vinde Europas mest prestigefyldte trofæ, Champions League (CL), for kun ved at vinde dette, kan klubben, såfremt andre parametre opfyldes, kunne kalde sig verdens største og mægtigste klub.

På hjemmefronten er det lykkedes klubben at vinde 4 mesterskaber, og mindst lige så vigtigt er det at bysbørnene fra United, i perioden fra efteråret 08, "kun" har vundet 3, samme antal i øvrigt som engelsk fodbolds mest succesrige klub i perioden, Chelsea, der udover mesterskaberne, kan prale af 3 triumfer i FA Cup turneringen, 2 sejre i Euro League, samt vigtigst af alt, triumfen i Champions League i 12, en  titel der for alvor satte Chelsea på "landkortet", og hev dem over bysbørnene fra Tottenham og Arsenal, som aldrig har triumferet i den turnering.

Qua de mange penge som de nye ejere, personificeret ved klubbens formand, Khaldoon Khalifa Al Mubarak,

har postet i klubben, har man undervejs købt internationale stjernespillere. Roberto Mancini, klubbens første internationalt profilerede manager, hentede spillere som Agüero, Toure og David Silva, for nu at nævne de 3 bedste handler, og hans efterfølger, chilenske Pellegrini, begik rene genistreger, ved at købe De Bruyne, Sterling og Fernandinho, en trio, som efter ankomsten til City, hver især har udviklet sig til regulære verdensklasse spillere, og selvom sidstnævnte nu i en alder af 34 år, "synger på sidste vers", har trioen, sammen med Mancinis

3 bedste indkøb, været en superstamme på holdet i de år, klubben har været ejet af Al Mubarak og hans firma.

I sommeren 16 kom så den daværende mest hypede manager i verden, Guardiola, der efter 3 års forgæves forsøg, aldrig lykkedes med at vinde CL til Bayern München. Mesterskaber og diverse pokaltitler, skortede det ikke på, ganske som det heller har gjort det i hverken hans, Pellegrini eller Mancinis tid i City, men trofæet der i den grad mangler til samlingen, er der ikke endnu.

Kigger man på de bedste forsøg, så er semifinalen tilbage i 15/16 markant det bedste indtil videre, men her røg man ind i de senere vindere fra Real Madrid, og så sluttede den fest. I de to seneste forsøg har endestationen allerede været i kvartfinalerne, hvilket er decideret pinligt af en klub, der alene under Guardiola, har brugt over 600 millioner Euro på spillere, og nu har haft flere sæsoner til at spille en stamme på plads.

Spørgsmålet er så om Guardiola reelt råder over en stærk nok trup, for selvom den aktuelle trup jfr. Transfermarkt.de`s oplysninger, pt. er klodens dyreste med 1,28 milliard Euro, efterfulgt af Real Madrid,
FC Barcelona og Liverpool, så mangler man måske lige den joker som findes i de fleste andre store klubbers trupper. PSG har superstjernerne Mbappe og Neymar, Liverpool har Mane og Salah, Barca har først og fremmest Messi, men også Griezmann og Suarez, mens Real Madrid har nyindkøbet Hazard samt Bale, hvis ikke denne er skadet.

Bevares man råder over den farligste angriber i Premier League over mange sæsoner, sammen med Kane, nemlig Agüero, men udover at han har rundet 31 år, og lidt for ofte render ind i skader, så er det bestemt heller ikke fordi han har været specielt afgørende ude i Europa. David Silva er efterhånden 33 år, mens De Bruyne også tit er skadet, og skal man satse på afgørende profiler må det derfor være Bernardo Silva, der kun bliver bedre og bedre for hver sæson, Sterling, der pt. måske er verdens bedste kantspiller, samt Jesus, der dog oftest kun er reserve for sin knap 10 år ældre konkurrent Agüero.

I målmand Ederson er man godt besat, men med al respekt for forsvaret, så er det simpelthen ikke stærkt nok til at hive klubben helt på toppen. Backerne er fine, men ikke af høj international klasse, og de 3 centrale forsvars-spillere, Otamendi, Stones og Laporte, er nærmest skadede på skift, og reelt er det kun Laporte der, når han spiller, holder et konstant højt niveau. Fernandinho på midtbanen er 34 år, mens nyindkøbet Rodri, godt nok ligner fremtidens mand i klubben, men stik imod hvad man forventede, ser det ikke ud til at han bliver en erstatning for Fernandinho, da han er en helt anden type, og således skal man igen ud og lede efter en stærk 6èr, med fokus på det defensive, noget topkvalitet til back, og centralt forsvar, samt muligvis en spiller af endnu højere niveau helt fremme, end hvad man har nu, hvor der med al respekt, er et stykke op til branchens ypperste.

Igen skæver man til de klubber der i den grad hungrer efter CL hver sæson, så råder Real Madrid over Varane og Ramos, en duo som vist ikke krævere yderligere intro, Barca har Pique og Alba, Liverpool har verdens stærkeste centrale forsvarsspiller, Van Dijk, og verdens bedste venstre back Robinson, og sådan kan man blive ved med at fremhæve topnavne hos konkurrenterne.

Men selvom City aktuelt vurderes til at være verdens femte rigeste klub, så kan de, endnu, ikke købe ind på samme måde som f.eks. Real Madrid, Barcelona, Bayern München og til dels Manchester United, der alle 3 har langt højere sponsor- og entre`indtægter end City, ligesom de på merchandise siden, er milevidt foran. Derfor skrider financial fairplay regulativet ind, og bremser Citys ambitioner på transfermarkedet, hvor de således blot købte Rodri og Cancelo for henholdsvis 80 og 65 millioner Euro + lidt småting i sommers, hvor de i alt brugte knap 170 millioner Euro.

Til sammenligning købte Real Madrid omtrent for det dobbelte, herunder Hazard for 100 millioner Euro, mens Barcelona købte for en anelse mindre end Madrid, men dog alligevel brugte 120 millioner Euro på Griezmann, ligesom de hentede en af Europas mest interessante midtbanespillere, De Jong fra Ajax.

Manchester City`s ideal opstilling, som gennemsnitligt runder 28 år, er samtidig ældre end alle de øvrige større hold i Europa, så det er tæt på at være sidste chance i indeværende sæson, såfremt de skal triumfere i Europa, for det varer ikke længe før profiler som Otamendi, Fernandinho, David Silva og Agüero mister for meget niveau, og afløserne står ikke umiddelbart klar, så her skal man ud og bruge virkelig mange penge, penge som man måske ikke må bruge pga. UEFA`s økonomiske spændetrøje.

Men kan man virkelig betegne Guardiolas tid i klubben, som en fadæse, såfremt man ikke vinder CL i indeværende sæson? Ja det vil jeg sige, for de titler klubben har vundet, vil jeg påstå andre managere også kunne vinde med den trup, og således står der ikke så lidt på spil for den spanske træner, der sikkert også inderst inde brænder for den titel, som han vandt som aktiv i 92, og som træner i 09 og 11, alle 3 gange for Barcelona.

Kritikere har længe peget på at han ikke er i stand til at vinde trofæet uden Messi, hvilket indtil videre jo har vist sig at være rigtigt, men bliver det i 20 at forbandelsen brydes, eller må Guardiola luske ud af bagdøren, og starte endnu et dyrt projekt op et nyt sted?

Indtil videre kan vi kun gisne, men der er vist ingen tvivl om at Guardiola og CO får kamp til stregen, og fejler han igen, nægter jeg at betegne ham som en succes i Manchester City.

DIN REAKTION!


Tidligere scout for bl.a. Herfølge, HSV og Manchester United. Nu rådgiver for Corinthians, samt freelance scout. Fan af Crystal Palace siden 1973.

SENESTE NYT

OP | NED