AFC BournemouthArsenal FCBrighton & Hove AlbionBurnleyCardiff City FCChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCHuddersfield TownLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
10:08:2018 13:26
Blog: Mourinho færdig i United - tid til parløb med Messi

Thomas Kjær Christensen mener, at José Mourinho kan være i gang med sin sidste sæson som klubmanager.


AF THOMAS KJÆR CHRISTENSEN, cand.merc.SOL studerende på CBS:
 
Premier League produktet bliver større og større for hver sæson der går. Fanbasen for særligt topklubberne vokser og klubbernes kommercielle potentiale vokser sammen med de pligter som følger de stigende indtægter. 
 
Fodbold er underholdning og følelser, og klubberne afspejler det kommercielle produkt som fansene verden over har glæde af. Ser man på topklubberne i Premier League er tendensen at top 6 klubberne har trænere som på hver deres måde er offensive og underholdende i deres filosofi: Emery, Sarri, Guardiola, Pochettino, og Klopp, På nær Jose Mourinho i Manchester United.
 
I stort set hele sin trænerkarriere har han været defensivt orienteret. Dette blev særligt illustreret i sidste sæson, bl.a. mod Sevilla i 1/8 finalen i Champions League hvor Mourinho groft sagt slog sit eget hold ud med sit defensive mind-set til opgørene. Dernæst det faktum at David De Gea er blevet kåret til årets spiller i begge Mourinhos år på Old Trafford, er en yderligere indikation og burde ikke være muligt!
 
Man må dog ikke glemme at det er denne kontrabaserede spillestil som har givet ham succes og vundet Champions League med både FC Porto og Inter FC. 
 
Og netop derfor er Sommerens VM interessant..
 
For både store nationer som Frankrig, Uruguay og Portugal samt mindre nationer som Danmark og Sverige havde intet imod at overlade kuglen til modstanderen for dernæst at stå kompakt og satse på kontra angreb og dødbolde. Hvor det i United er vanskeligt at få øje på det klare spilkoncept, handler landsholdsfodbold i højere grad om at forløse det topniveau som spillerne har i stedet for at udvikle, og netop her er min tanke at Mourinho med tidens tendenser i moderne fodbold, ville være en noget nær perfekt landstræner. 
 
Mourinho har desuden tidligere udtalt at for ham handler kampene om spænding frem for underholdning, hvori han pointerede at 0-0 eller 1-0 var mere spændende end en 3-0 føring.  Måske mere passende i landsholdssammenhæng?
 
Sammenholdt med at rutine er en væsentlig faktor for et landsholds succes og det faktum at Mourinho ofte har triumferet med rutinerede hold som han gjorde det med Inter, er endnu et argument for hvorfor han bør være interessant for eksempelvis Argentina eller Portugal. 
 
De offensive tendenser i klubfoldbolden taler for et snarligt Mou exit, men hvad med hans ageren og gøren. Mourinho har skabt en negativ aura omkring sig selv og sit hold. Han har altid stået bag spillerne udadtil, men både Pogba og Martial har fået kritik gennem medierne. 
 
På sommerens træningslejr i USA, har han gang på gang ytret sig i skuffelse over manglen på tilgængelige spillere grundet VM-ferie. JA de har manglet spillere, men det har samtlige store klubber gjort.
 
Hvor Pep er ude at glæde sig over arbejdet med de unge, har Mourinho udtalt at han intet har lært af turen og at han godt forstår Alexis’ utilfredshed med holdkammeraterne. Ikke just opmuntrende!
 
Ser man på transfermarkedet har United haft et særdeles underligt vindue, med køb af en defensiv midtbanespiller og en back (Klassisk Mourinho, fristes man). Men nu vi er ved transfermarkedet, så kan Uniteds vanskelige vindue bunde i at de har svært ved at tiltrække spillere.
 
Det virker som om at spillerne hellere vil til offensivt funderede klubber, hvilket Kovacic er det seneste eksempel på. Og kan det skyldes Jose Mourinho?
 
Jeg tror at United og dets fans går ind til en meget vanskelig sæson, og at man relativt hurtigt skal ud på markedet og lede efter nyt blod til trænerposten. Mourinho er langt fra færdig som træner, men hvad skal næste udfordring være?
 
Måske det er tid til selverkendelse og den landsholdskarriere som han selv tidligere har ytret sig om kommer nærmere med hastige skridt!?
 
Hvis jeg var det argentinske fodboldforbund så ville jeg give Jose Mourinho et kald!
 
Forestil jer et kompakt defensivt argentinsk landshold med Lionel Messi som offensiv dirigent i kontramaskinen - det ville slå gnister og både Mourinho og Messi ville måske have chancen for at gå over i historiebøgerne sammen. 

DIN REAKTION!


SENESTE NYT

OP | NED