Arsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWest Bromwich AlbionWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
02:08:2019 19:35
United har syv midterforsvarere med Maguire: Sådan løses situationen

BLOG: Det vrimler med midterforsvarere i Manchester United, og snart er der to spillere for meget. Her er min løsning på problemet.


Harry Maguire er nu kun et lægetjek fra at kunne kalde sig for Manchester United-spiller, og når det skifte bliver officielt, vil der pludselig være syv midterforsvarere i truppen hos den engelske storklub.

Phil Jones, Chris Smalling, Victor Lindelöf, Eric Bailly, Marcos Rojo, Alex Tuanzebe og altså Harry Maguire.

Til sammenligning har Chelsea, Manchester City og Tottenham fire midterforsvarere, og det virker ulogisk, hvis Manchester United skal gennemføre sæsonen med hele syv spillere til blot to pladser.

I øjeblikket er Eric Bailly godt nok skadet, og den ivorianske landsholdsspiller er ude i fire til fem måneder, men seks midterforsvarere synes stadig at være i overkanten.

Mest sandsynligt er det nok, at Ole Gunnar Solskjær vil forsøge at skille sig af med Marcos Rojo, som kun spillede fem kampe i sidste sæson. Argentineren ligner ikke en spiller, der har udsigt til mere spilletid i den kommende sæson.

Også Alex Tuanzebe bør være på vej væk, men det er nok nærmere på en lejeaftale. Han er tidligere denne uge blevet sat i forbindelse med Newcastle, og en sæson hos the Magpies vil ganske givet gøre ham godt, inden han måske kan komme tilbage og kæmpe for en plads på holdet i Manchester United.

Dermed vil Ole Gunnar Solskjær blot stå tilbage med Victor Lindelöf og Harry Maguire, der ligner de to startere i midterforsvaret, samt Phil Jones, Chris Smalling og Eric Bailly, som kan komme i spil, når der skal roteres i bagkæden.

Syv midterforsvarere er i hvert fald to for mange, og det bør munde ud i et salg af Marcos Rojo og en lejeaftale til Alex Tuanzebe.

DIN REAKTION!


25-årig journalist. Stor fan af engelsk fodbold og med forkærlighed for spillere, der har et godt drev med bolden og store, stærke angribere.

SENESTE NYT

OP | NED
ANNONCE