AFC BournemouthArsenal FCBrighton & Hove AlbionBurnleyCardiff City FCChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCHuddersfield TownLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
14:03:2019 16:34
Engelsk fodbold er tilbage på toppen af Europa

BLOG: De engelske klubber dominerer atter i europæisk sammenhæng, og det skyldes flere årsager.


I både 2012/13- og 2014/15-sæsonerne havde England ikke et eneste hold i Champions League-kvartfinalerne, men i denne sæson er fire ud af de sidste klubber i turneringen fra England. 

Liverpool, Tottenham, Manchester City og Manchester United har slået klubber som Dortmund, Paris Saint-Germain og Bayern München ud i 1/8-finalerne. Det er altså nogle af de største klubber i europæisk fodbold, som er blevet ekspederet ud af de engelske storklubber, 

På nuværende tidspunkt regnes Manchester City som bookmakernes favorit til Champions League-titlen, men især Liverpool må også være en seriøs kandidat til titlen. 

Foruden præstationerne i Champions League er det også værd at bemærke, at Chelsea i Europa League er den helt store favorit til at løbe med pokalen. Det er længe siden, at engelsk fodbold har domineret i så høj grad, men det er sikkert flere grunde til. 

Først og fremmest har der aldrig været så mange penge i engelsk fodbold, som der er lige nu. Det er med til at tiltrække de bedste spillere og managere til Premier League. 

Konkurrencen i Premier League er benhård, men bredden i trupperne hos topklubberne er blevet bedre, og derfor kan klubberne nu bedre håndtere mange turneringer på samme tid. Se bare på Manchester City, som er nået langt i begge pokalturneringer, fører Premier League og er favorit til Champions League-titlen. 

Det har været undervejs et lille stykke tid, men nu må det snart være bekræftet. Engelsk fodbold er tilbage på toppen af Europa. 

DIN REAKTION!


22-årig fodboldskribent fra Sønderjylland. Stor fan af engelsk fodbold og med forkærlighed for spillere, der har et godt drev med bolden og store, stærke angribere.

SENESTE NYT

OP | NED