AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
11:07:2016 15:53
Guardiola & Mourinho: En midlertidig fornøjelse

Spanske Pep Guardiola har overtaget tøjlerne i Manchester City. Portugisiske José Mourinho har styringen hos Manchester United.


Sommerferien er startet i Danmark. I hvert fald for mange mennesker. Folk valgfarter til varmere himmelstrøg i ly for den danske sommer - en del bliver måske hjemme - det her er ikke en analyse af danskernes ferievaner. Bevares. Men et sted, hvor sommerferien allerede er slut - helt slut - er hos Premier League-klubberne. 

Omend et par spillere med licens til at optræde for deres landshold stadigvæk danderer den på en trope-ø langt borte, eller måske spiller sit livs fodbold ved EM i Frankrig, så er det hårde arbejde startet for Premier Leagues managers. De fleste hold påbegyndte træningen i starten af denne uge og mens det for mange har været et gensyn med vante rammer, så er Pep Guardiola og José Mourinho begge nye i deres Manchester-klubber. Og lad os være ærlige. Det er her det sker lige nu. Og sådan bør det også være.
 
De to mest eksponerede fodboldtrænere er ikke alene i samme land. De er i samme liga. I samme by. I to rivaliserende og konkurrende klubber, der i øvrigt begge titelaspirerer på attitude, økonomi og vistnok også kvalitet. De er ansat i tjeneste hos rivalerne fra Manchester City og Manchester United. 
 
Jovist. En konstatering der næppe gør mange klogere, men som ikke desto mindre er en tanke, der får de fleste fodboldfans til at smile ved syn - eller gensyn. Det er dælme stort det her! 
 
De har iklædt sig en uniform
 
Pep Guardiola og José Mourinho er sammen de mest succesrige managers i europæisk fodbold over det seneste årti. De repræsenterer sejr, storhed og succes. Samtidig, og måske mindre åbenlyst, repræsenterer de ligeledes den moderne manager. En ny art, der på mange måder har andre referencerammer end den traditionelle manager.
 
Det er måske ilde hørt og man skal passe på med at vurdere folks motivation uden at kende dem, men modsat eksempelvis hjertelige Jürgen Klopp i Liverpool og Slaven Bilic i West Ham, så er disse chefer ikke i deres klubber for at blive klublegender. Det vil ikke være koryfæer, der om 50 år sidder bag dugouten og tildeler den nye knøs i managersædet anerkendende nik. De er der ikke, fordi de vil bruge resten af deres tid som managers i regnvåde Manchester. Lad os nu bare få dét på plads..
 
Tværtimod, så er de der som resultatmagere og ideologister i gamets kortvarighed og begge er de i Manchester for at bygge videre på deres passioner. Det er i England, fordi det på mange møder er et fodboldmekka netop nu i 2016. I hvert fald, når vi taler om økonomi og derved også kvalitet i top - og bredde.
 
De ved godt, de er her på lånt tid og det er ikke alene noget, som passer godt til fodboldens korttidshukommelse i tiden, det er i høj grad også en virkelighed, disse managers er med til at skabe. Det er nyt, at det ikke er et forudindtaget mål, at blive længe i et job.
 
Det er tvivlsomt, hvorvidt man som fan af klubberne synes om synspunktet, om ideen og om den realitet, det er, at Guardiola og Mourinho er her med en smule kortere mål for øje end det almindeligvis har været normen.
 
Hos Manchester City vil man formentlig acceptere tingene relativt hurtigt og uden at stille for mange spørgsmål. Det må man gå ud fra, managerhistorikken efter de arabiske ejeres indtog in mente. I Manchester United er det formentlig mere vigtigt, at man ikke forholder sig til Mourinho som en mand, der skal bygge en arv ala Sir Alex Ferguson. Det er dér, man risikerer at blive skuffet, for det sker ikke. Og hvis det nogensinde sker, hvad man jo ikke kan eller må udelukke, så bliver det ikke med José Mourinho som manager.
 
Jeg vælger at tro, at de to mænd er så store navne, at de fleste tilhængere af Manchester-klubberne er ubetinget lykkelige for deres tilgang. Det skal man være. Kortvarigt eller ej, så er man selvsagt hengiven til successen for enhver pris og det er, helt med rette, hvad alle tror, de to herrer vil give til deres respektive klubber.
 
Men José Mourinho og Pep Guardiola er uniformerede. Det er den spanske tenor, der skal forsøge sig i England. Et forsøg, fordi det simpelthen mangler på CV'et, i lærebogen. Som han selv beskriver det, så er Manchester City en del af en længere læringsproces, som skal gøre ham til en endnu dygtigere manager. I interviewet, Guardiola gav til Manchester City TV efter sin ankomst kunne man som udefrastående ligefrem få indtrykket af, at han ''bruger'' klubben. Målet helliger ikke midlet hos ham. Midlet er vejen til målet og Guardiola vil på alle måder hellere afklæde sin kvinde end at modtage hende afklædt. For Pep er måden, hvorpå sejren kommer på, ikke ligegyldig. Den er gyldig. Den er alt.
 
Lige modsat er det hos Mourinho, der er en ekstrem pragmatikker. Både i ord og magt er Mourinho en mand, for hvem det hele handler om det øverste trin på skamlen. Resultatet er alt. Midlet er underordnet. Fælles for de to herrer, i blå og rød uniform er, at de begge hungrer efter succes. Succes kan ikke altid måles og selvom deres måde, væremåde og fodboldfilosofi er vidt forskellig, så er præmisserne for en forlængelse af ansættelserne de samme i engelsk fodbold; Sejr, sejr og kun sejr. 
 
The winner takes it all…
 
Hvor længe vil Pep Guardiola blive ved med at bygge videre på sit succesfulde Manchester City-regime? Hvor længe kan Etihad Stadium være vidne til det boldbesiddende kunstværk, der fejer alt modstand af vejen i national - og international sammenhæng. Ikke for evigt. Han forlod FC Barcelona på trods af, at han lignede manden, som havde det hele..
 
Lykkedes det endelig for José Mourinho at blive succesfuld i mere end to sæsoner, vil han så blive på Carrington og tegne fremtidens Manchester United-hold. Vil han løfte arven og gøre drømmenes teater til sit eget. Vil han forsøge at overgå Sir Alex i mere end en sammenhæng? 
 
Vi ved det ikke. Det er totalt ligegyldigt på nuværende tidspunkt. De to chefer har såmænd alt at tabe, eftersom de med deres fremtoning indikerer, at den eneste mulige succes over en sæson eller måske maksimalt to, er sejrens sødme.
 
Succesbilledet, der anføres et par linjer ovenfor vil i øvrigt være en total umulighed. Det er vigtigt at gøre det klart, at maksimum én af de to managers vil bestå.
 
Den ene kan uden den anden. Det er to hanner om én hun, to mus i en spand fløde, to managers, men kun ét Premier League-trofæ. Og hvem ved, måske bliver ingen af de to vinderen i sidste ende? Konkurrencen er hård i Premier League. Man bør og skal ikke sætte en tidshorisont på denne himmelske tilstand med to så dygtige fodboldtrænere i samme ligaer og i to rivaliserende klubber, men sikkert er det, at det er en situation, man gør klogt i at nyde mens den er her.
 
2016/17-sæsonens start i næste måned er et øjebliksbillede. Guardiola og Mourinho i samme liga er en tilstand, der er absolut midlertidig. Dels fordi de begge er pilgrimme for hver deres tro og dels fordi Manchester City og Manchester United er institutioner bygget op omkring trofæer og sejre, som kun ét hold kan vinde. 
 
Vi har med en hanekamp for vindere at gøre. Det er unikt, det er stort, men vi skal ikke tro, det varer evigt. Vi skal acceptere, at det er to moderne managers, der måske ikke vil opfylde alle vores eventyrlige fantasier om lange regimer og messingstatuer, der består i årdhundreder. Men sikkert er én ting; i kampen mellem Guardiola og Mourinho tager vinderen både prinsessen og det halve kongerige.

DIN REAKTION!


SENESTE NYT

OP | NED