AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
11:01:2020 18:48
Same procedure as last year, Daniel James

Manchester Uniteds Daniel James er lige så langsomt faldet i niveau og er nu blevet lovet en pause. Det er nok en god ide. Han skal genfinde formen fra sæsonens start, hvis han skal beholde sin plads hos Ole Gunnar Solskjær.


Det er nytår, og bedre anledning til at prøve noget nyt findes næppe.

Det har Ole Gunnar Solskjær, træner i Manchester United, også tænkt sig at gøre.

Tidligere på dagen bragte vi her på siden en artikel om, at nordmanden vil spare Daniel James i en periode. 

- Han har været fantastisk, men samtidig har han spillet mere, end han og vi havde troet. Jeg er tilfreds med ham, men han er begyndt at score færre mål, og vi vil forsøge at beskytte ham og give ham et hvil, når det er muligt, sagde Solskjær om sin unge kantspiller.

Og han har for så vidt ret i begge dele. James ER god, men han ER begyndt at score færre mål.

Daniel James imponerede alt og alle, da han nettede i sin debut for Manchester United i sæsonåbneren i august mod Chelsea.

Siden fulgte mål mod både Crystal Palace og Southampton, og pludselige havde den hurtige waliser lavet tre kasser i fire Premier League-kampe.

Målscoringen stoppede herefter, men så gik den tidligere Swansea-spiller blot i gang med at lægge op til mål i stedet. Seks assists nåede James inden nytår.

Men det er begyndt at gå lidt i stå for den unge James. Hvor han i efteråret fik fuld spilletid i 13 af 21 liga-kampe, er spilletiden blevet mere begrænset på det seneste.

Siden den flotte udebanesejr over Manchester City den 7. december har Daniel James kun fået alle 90 minutter én gang i de ti kampe, De Røde Djævle har deltaget i.

I de fire kampe, klubben har haft i 2020, har waliseren kun spillet henholdsvis 58, 70 og 64 minutter, og lørdag lod Solskjær som lovet sin 22-årige offensivspiller få en pause i kampen mod Norwich. Kun den sidste halve time fik James denne gang.

Det, der lignede et utvivlsomt gennembrud, er altså gået noget i stå for ham.

Daniel James har derfor nok godt af en lille pause, for han skal tilbage til den gode form, han lagde for dagen i efteråret - særligt i begyndelsen af sæsonen. Ellers risikerer han, at det løber lidt ud i sandet for ham, og at han må tilbringe ufrivilligt megen tid på bænken. Eller at han bliver udlejet til en mindre klub. Det er selvfølgelig også en god løsning, hvis man skal have spillet i gang igen og selvtilliden tilbage.

Men det er nok næppe det, man forestiller sig, når man scorer mod Chelsea på Old Trafford i sin debut for Manchester United.
 

DIN REAKTION!


SENESTE NYT

OP | NED