AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrentfordBrighton & Hove AlbionChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNottingham ForestSouthamptonTottenham HotspurWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
03:09:2017 18:35
Gunning View: Sæsonstarten og transfervinduet - DUMPET!

Martin Nissen er klar med et nyt indspark i Gunning View-serien; Denne gang med en evaluering af sommerens transfervindue hos Arsenal.


For under en måned siden skrev jeg indlægget "Grund til optimisme inden sæsonstart", og sad med en rigtig god fornemmelse i maven. Den gode mavefornemmelse, der fik mig til at se optimistisk frem imod den kommende sæson, er blevet vendt til noget, jeg ikke rigtigt ved, hvad er. Jeg plejer at være evig optimist, men denne gang virker det til, at min hjerteklub er på alvorlig slingrekurs - det er lige fra fodboldbanen til direktionsgangen. 

Denne situation har skabt et kaos uden lige omkring Arsenal. Klubbens tilhængere føler sig svigtet, pressen saver mildest talt klubben over og sociale medier er med til at underbygge en rebelsk stemning omkring omklædningsrummet Jeg kan langt henad vejen følge frustrationerne, men lad os slå koldt vand i blodet for en stund.
 
I dette indlæg vil jeg prøve at videreformidle den information, jeg har fået igennem troværdige kilder om det netop lukket transfervindue og bringe mit bud på hvad, der har været galt med sæsonens tre første Premier League kampe.
 
Wengers 100 mio punds warchest - hvor blev det af? 
 
I forbindelse med Arsene Wengers nye toårige kontraktforlængelse, lød der også historien med et transferbudget på 100 mio pund til at gøre Arsenal til seriøse mesterskabsaspiranter igen. Man havde vundet FA-Cuppen og Gazidis og ledelsen bakkede endnu engang op omkring Wenger. Alt dette på betingelsen af, at Arsenal ville sælge spillere, der var i overskud, som samtidig var tunge på lønbudgettet. 
 
Tallene lyver ikke. Arsenal ender med transferprofit på 14 mio pund (113 mio dkr.). Hvis vi sammenligner vores transferprofit med vores konkurrenter, så ser tallene således ud:
 
- Arsenal: + 14 mio pund
- Liverpool: - 38 mio pund
- Manchester City: - 138 mio pund
- Tottenham: + 8 mio pund
- Chelsea: - 78 mio pund 
- Manchester United: - 148 mio pund
- Everton: - 45 mio pund
 
Det er meget bekymrende at se på ovenstående tal. Sammen med Tottenham, er Arsenal de eneste tophold, der har en profit i dette vindue. Tottenham kan leve med det, da jeg synes, deres forfatning i sidste sæson var bedre og mere stabil end Arsenal og har erstattet og forstærket fint efter afgangen af Kyle Walker. Arsenal derimod - ingen var i tvivl om, at Arsenal havde brug for at forstærke sig, hvis Premier League-sæsonen 17/18 skulle være året, hvor Arsenal igen spillede med om det engelske mesterskab.
 
Det startede også rigtig positivt for Arsenal. Alexandre Lacazette blev hentet i franske Lyon for et rekordbeløb. Man havde fundet sin nye 9'er og kommende topscorer i mange år frem. Det blev også til tilgang af den stærke bosnier Sead Kolasinac, der blev hentet på en fri transfer i tyske Schalke, hvor han i forrige sæson var blevet kåret til den bedste venstre back i Bundesligaen - noget vi allerede har set i hans første kampe for Arsenal (hvis han nu ellers får lov at spille hans foretrukne position).
 
Thomas Lemar har været rygtet til Arsenal hele sommeren, og det rygte blev meget varmt på transfervinduets sidste dag. I løbet af eftermiddagen breakede det, at Manchester City havde budt omkring 60 mio pund for Alexis Sanchez, mens Arsenal var klar til at byde 90 mio pund på det franske stjernefrø. Som I nok ved, så endte det ikke med et salg af Alexis eller et køb af Thomas Lemar - det endte egentlig bare med, at Arsenal blev gjort til grin. Lad os kigge lidt nærmere på det.
 
Flere kilder hævder/hævdede, at Arsenal tilbage i juli måned havde en aftale på plads med Thomas Lemar om de personlige krav mm. Lemar skulle eftersigende, havde set frem til at spille på hold med Alexis, Lacazette og Özil. Det eneste, der på det tidspunkt manglede, var at blive enige med Monaco om en overgangssum. Prisen på dette tidspunkt skulle angiveligt have været omkring 55 mio pund, men det var ikke en pris, som Arsenal ønskede at betale på det tidspunkt - mere om dette senere.
 
Uroen omkring Alexis Sanchez og en kontrakt, der udløb i sommeren 2018 stilnede af, da Arsene Wenger insisterede på, at Alexis på ingen måder var til salg, og at han som minimum ville være Arsenal-spiller til sommeren 2018. Både PSG (grundet Wengers gode relationer til klubben) og Manchester City (grundet Peps forhold til Alexis) var de to bejlere til Alexis. Han skulle dog angiveligt have accepteret det og var parat til at respektere sin kontrakt. Arsenals plan var at forstærke truppen, have en god sæson og overbevise Alexis om, at hans fremtid var på Emirates Stadium.
 
Den transfersaga ulmede op igen, da Arsenal tabte med ydmygende 4-0 til et veloplagt Liverpool-mandskab anført af Jürgen Klopp. Det var Alexis' første kamp efter ferien. Han spillede ikke en særlig god kamp, og tabloidpressen fangede hurtigt hans kropsprog og efter hans udskiftning så vi flere close-up-billeder af Alexis end fodbold fra Anfield den eftermiddag. Rygterne med Manchester City var tilbage, og var der sket noget i Arsenals standpunkt angående Alexis? 
 
Noget tydede på det. De engelske medier spekulerede nu i, at Manchester City havde tilbudt penge samt Raheem Sterling for Alexis. Denne historie tabte værdi, da Raheem Sterling ikke skulle være interesseret i at bytte Manchester ud med London. Dette skulle ellers have været et tilbud, som Arsenal havde taget seriøst. City afviste at involvere Sergio Aguero i handlen. På transfervinduet sidste dag, virkede det stærke standpunkt omkring Alexis som en rød pølse. Omkring kl. 15 tikkede nyheden ind. Manchester City var klar med 55 mio pund + add-ons og det tilbud, så Arsenal ud til at handle på. Arsenal sendte prompte et tilbud afsted til fyrstedømmet på 75 mio pund + add-ons (en samlet handel på 90 mio pund), som Monaco accepterede. Nu var aftalen på plads med Monaco, men nu var Thomas Lemar ikke interesseret i et skifte til Arsenal. Den nemme model, som alle morer sig med, er at han kun vil spille Champions League, men hvorfor var de personlige vilkår så på plads for en måneds tid siden? 
 
Mit personlige bud er simpelthen, at Lemar tvivler på projektet i Arsenal LIGE NU. Jeg kan ærlig talt godt forstå ham. Tænk lige; Du skal beslutte dig på under et halvt døgn. Arsenal har lige tabt 4-0 til en konkurrent i en af de dårligste præstationer under Wenger og flere nøglespillere (Alexis og Özil) har kontraktudløb til næste sommer. Det er bare et rigtig dårligt perspektiv, når han næsten kan vælge og vrage på alle hylder af Europas klubber.
 
Da det stod klart, at Lemar havde afvist tilbuddet om skiftet til Arsenal, bakkede Arsenal ud af aftalen med Manchester City om Alexis. Betingelsen synes at have været klar: Kunne vi få Lemar, så ville vi have solgt Alexis. Der var på det tidspunkt ikke tid nok til at finde en anden erstatning. Det er efter min mening en farce, at man melder et standpunkt ud omkring Alexis så for at overveje et salg, når den rette pris byder sig til. Hvis det var tilfældet, så skulle man have meldt det tidligere ud, så man havde mulighed for at erstatte og forstærke truppen for pengene. Jeg er dog glad for, at Alexis stadig er at finde i Arsenal, men hvilken forfatning er han i? Er han rasende over ikke at have skiftet til Manchester City? Det må tiden vise, men en ting er sikkert - Arsenal er blevet gjort til grin og med rette. Det er ikke særlig godt arbejde.
 
Så hvorfor købte Arsenal ikke Lemar i juli, da de personlige krav var på plads, og prisen "kun" var 55 mio pund? Svaret er simpelt. Dårlig ageren på transfermarkedet. Arsene Wenger har udtalt i flere ombæringer, at førsteholdstruppen var for stor og den skulle trimmes ned. Vi skulle helt hen til den sidste uge af transfervinduet, før der skete noget. Gibbs, Lucas, Campbell, Gabriel og Oxlade-Chamberlain (ham vender jeg tilbage til) forlod alle Arsenal. Det er spillere (minus Oxlade-Chamberlain) der alle var i overskud i Arsenal og samtidig var tunge spillere på lønbudgettet. Som omtalt tidligere, så var det et krav fra ledelsen, at man fik frigjort penge på lønbudgettet, før man kunne forstærke sig yderligere. Havde udrensningen af truppen været klaret tidligere - og klubben havde accepteret tilbud tidligere i stedet for at presse et par ekstra mio pund ud af køberne, så havde Lemar været en Arsenal-spiller. Det kan jeg sige uden at blinke, men Arsenal (og alle klubbens fans) betaler nu en rigtig, rigtig dyr pris. 
 
En anden vanvittig historie, der kom ud af Arsenal i de sidste dage på transfervinduet var, at Arsenal skulle være klar til at slippe tyske Mustafi, hvis det rette tilbud kom. Arsene Wenger skulle ikke have tillid til tyskeren, der er en af de såkaldte "Stat DNA signings". I følge mine kilder, så var Mustafi tæt på en lejeaftale hos italienske Inter. Intet skete på den front, men hvor står Mustafi og Wenger? Mustafi så på fra bænken, da Arsenal tabte til Liverpool i weekenden. Mon ikke, han er med igen efter landsholdspausen? Rob Holding tog i hvert fald ikke sin chance.
 
Dette transfervindue bød også på et farvel til Alex Oxlade-Chamberlain. En spiller, jeg personlig er stor fan af, men samtidig en spiller, jeg fuldt ud erkender mangler et slutprodukt, og ikke har formået at forløse sit fantastiske potentiale i Arsenal. Blandt årsagerne til det, er hans skadehistorik, men den vigtigste grund er Wengers projekt med ham. Hvilken position er egentlig Oxlade-Chamberlains bedste? Denne handel var med til at forstærke kaosset i Arsenal. Chamberlain var en spiller, som Wenger (ligesom Alexis) havde udtalt, at han ville blive i Arsenal og underskrive en ny kontrakt. Endnu en udtalelse, der spår tvivl ved Arsene og Arsenals ageren over de sidste par uger. Jeg ønsker ham al held og lykke i Liverpool. Måske er Klopps mere kontante spillestil noget for The Ox.
 
Nu har jeg brug meget tid på Thomas Lemar, men med rette. Det var en handel, der kunne have taget Arsenal til en ny højde og givet en ny dimension. Det kunne samtidig have været en spiller, der kunne løfte hele klubben (sammen med Lacazette) og været med til at påvirke Alexis og Özil i den rigtige retning angående kontraktforlængelse - det virker til at være ret langt væk i skrivende stund. 
 
Ser vi bort fra Thomas Lemar-sagaen, så har jeg tidligere adresseret andre problemer i Arsenals trup. Skulle Arsenal ikke have forstærket sig på den centrale midtbane? Er Elneny, Coquelin og Wilshere gode nok, hvis skader rammer Ramsey eller Xhaka? Jeg tvivler.
 
Lærer vi det aldrig? Jeg dumper Arsenals transfervindue. Jeg dumper det BIG TIME.
 
Tre kampe spillet: Still the same Arsenal
 
Tre kampe inde i sæsonen, har vi allerede oplevet de sædvanlige rutschebaneture, der er inkluderet, hvis man holder med Arsenal. En åbningskamp med nerve og flot comeback, en typisk kamp mod Stoke og en ydmygelse på udebane mod et tophold. 
 
Den første kamp var en typisk åbningskamp med nerve og masser af underholdning. Arsenal var meget på bolden, spillet flød fint, men vitale fejl i opbygningsspillet gjorde Arsenal sårbare og pludselig skulle der er flot comeback til i kampens sidste 10 minutter, før Arsenal kunne kalde sig vindere af kampen. 
 
Den anden kamp i Stoke var næsten samme kampbillede som mod Leicester. Denne gang manglede skarpheden for Arsenal, og måtte gå fra banen som tabere. To kampe spillet og første nederlag var allerede i realitet. Uroen begyndte for alvor.
 
Den tredje kamp blev det mareridt, som mange Arsenal-fans havde frygtet. Arsenal var underlegen i alle spillets facetter mod Liverpool og tabte (heldigvis) kun 4-0. Jeg genser som udgangspunkt alle Arsenals kampe, af mange forskellige grunde, men den her var ekstra hård at se. Efter endnu en gennemgang er der mange spørgsmål, der kan rejses, men det primære og vigtigste for mig er; Var Arsenal overhovedet forberedt? Var man klar over Liverpools trussel og kunne det ses i det hold, der startede mod Liverpool? Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at gennemskue det. 
 
Arsenal har i de seneste år lignet et hold, der til tider fralægger dem "The Arsenal Way", når de skal på udebane mod et andet tophold. Lidt mere kynisk, men det klæder faktisk Arsenal, synes jeg. Dette må man dog sige, at Arsenal ikke have i tankerne på Anfield. 
 
I boldbesiddelse spiller Arsenal kampen mod Liverpool som alle andre kampe. De bringer mange spillere i offensive positioner, men mod Liverpools høje preslinje var der for få linjer igennem presset. Xhaka så skidt ud, men det er ikke kun ham, der skal have skylden. Hans medspillere gemte sig. Der er ingen tvivl om, at en af Liverpools forcer er deres fart i offensive omstillinger. Dem gav Arsenal dem gang på gang, da man bragte mange spillere frem på banen og passede ikke godt på bolden på Liverpools sidste tredjedel. Restforsvaret var ikke eksisterende, og det kostede dyrt.
 
Udgangsformationen 5-4-1, når Arsenal forsvarer sig (3-4-2-1 når de er i boldbesiddelse) er på papiret en formation, der skulle kunne dæmme op for modstanderne. På papiret er det godt, men hvis spillerne ikke er coachet, indstillet eller opsat på at løse forsvarsopgaverne, så hjælper det ikke. Holdet til kampen mod Liverpool var forkert. Længere er den simpelthen ikke.
 
Det eksemplariske eksempel er Mesut Özil, som alle elsker at gøre til syndebuk, når Arsenal har tabt en kamp. Özil har bestemt sine begrænsninger på de defensive områder, men er derimod sublim i det offensive. Mit spørgsmål er så; Er det ikke Arsene Wengers opgave at "beskytte" Özil i det omfang han kan? Mesut spiller en af de to positionerne i modstanderens mellemrum, når Arsenal er boldbesiddende, men forsvarer højre kant, når modstanderen har bolden. Det er i min optik ikke en særlig god ide, når modstanderen hedder Liverpool - eller for den sags skyld mod hold, hvor Arsenal kan forvente et stormløb. Du ser ikke Mesut Özil falde igennem, når Tyskland spiller. De har bolden meget, men når de skal forsvare sig, så forsvarer han typisk foran de centrale midtbanespillere, hvilket om noget er en lettere opgave. Det har Löw taget højde for. Han beskytter ham efter min mening mere end Wenger gør. 
 
Der var flere spillere, der lignede spillere, der enten ikke havde niveau eller interesse i at spille kampen. Oxlade-Chamberlain (der få dage senere skiftede til Liverpool) var en spiller, der var decideret pinlig at følge. Det så ud til slet ikke at bekymre ham. Jeg går ud fra, at Wenger var bevidst om hele situationen med Oxlade-Chamberlain inden kampen, så hans valg ved at starte ham, er meget mærkværdig og uforstående.
 
Rob Holding spillede på bekostning af Mustafi, der på rygtebasis var på vej ud af Arsenal. Jeg ser et lys i Rob Holding, men det er simpelthen for tidligt for ham. Han var shaky i åbningskampen mod Leicester og han gjorde bestemt ikke bedre figur mod Liverpool.
 
Efter salget af Alex Oxlade-Chamberlain, så tror jeg, at Arsenal vender tilbage til den velkendte formation 4-2-3-1. Det giver mening i mit hoved, men vi må vente otte dage, før vi bliver klogere igen.
 
Where do we go from here?
 
Der er ingen tvivl om, at klubben i skrivende stund er i knæ. Kritikken havler ned. Som titlen på mit indlæg afslører, så dumper jeg sæsonstarten og transfervinduet klart. 
 
Der venter et stort opsamlingsarbejde for Arsene Wenger og trænerstaben, når hele truppen bliver samlet igen efter landsholdspausen. Det er et opsamlingsarbejde, jeg har stor tiltro til, de kan løse sammen med spillerne. Det er lige fra stemningen i omklædningsrummet til en beslutning om udgangsformation.
 
For første gang i hele min tid som Arsenal-fan, ytrer jeg mig i en negativ retning om min hjerteklub, men misforstå mig ikke. Jeg elsker Arsenal - om vi så vinder, spiller uafgjort eller taber.
 
Der kan ikke gøres mere nu. Transfervinduet er nu lukket, så nu handler det om, at alle Arsenal-fans kommer bag holdet og bakker op. Jeg glæder mig helt vildt d. 9 september, når Arsenal skal tilbage på vindersporet mod Bournemouth på Emirates Stadium.

iv>

DIN REAKTION!


Martin, 28 år, med et stort hjerte for Arsenal. Er til daglig ungdomstræner i Holbæk B&I og efterskolelærer på Gørlev Idrætsefterskole. Er indehaver af DBU og UEFA's A-licens. Alle iagttagelser og holdninger er mine egne, så dem står jeg selv på mål for.

SENESTE NYT

OP | NED
ANNONCE