AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
10:01:2019 12:25
Flyvende fra start i foråret: Her er 11 spillere du bør købe til Holdet.dk

Vi kommer her med vores bud på en mulig startellever til Holdet.dk, som med stor sandsynlighed får dig til at lægge afstand til dine kammerater.


Du har fornyet chance for at vise dine kammerater, hvem der er den bedste amatørmanager, når der denne weekend bliver sparket hul på forårssæsonen på Holdet.dk. 

I den anledning er vi kommet med vores bud på 11 spillere, som du potentielt kan sætte dit hold med.

Derudover har vi også oprettet vores egen gruppe på Holdet.dk, som vi klart vil opfordre dig til at deltage i, så du kan se, om du er skarpere end resten af vores læsere.

Den kan du finde her:

Målmand: Vicente Guaita - Crystal Palace - 3 millioner

Den spanske målmand har vippet nazi-hilsende Wayne Hennessey af pinden i Crystal Palace-målet og har holdt buret rent i tre ud af sine fem seneste kampe for The Eagles.

Han kunne nemt få endnu et clean sheet til sit navn i første rundes kamp mod Watford hjemme, inden der potentielt ligger en ordentlig røvfuld og lurer mod Liverpool i næste runde. I tredje runde hedder modstanderen Southampton,  så for kun 3 millioner kan Guaita sagtens ende med at hive gode point hjem.

Forsvarer: Aaron Wan-Bissaka  - Crystal Palace - 2,5 millioner

Den 21-årige back har fået sit helt store gennembrud denne sæson og var en favorit blandt Holdet-spillerne i første halvdel af sæsonen, da han spillede fast og spillede fint.

Han har ikke mange assists eller mål i støvlerne, men til så lav en pris behøver han heller ikke præsterer på den konto hver uge - i stedet frigører han penge til andre, større indkøb.

Forsvarer: Virgil Van Dijk - Liverpool - 5,5 millioner

Liverpools forsvar er hårdt ramt af skader,  så det er svært at vurdere, om The Reds' fine defensive statistik risikere at ryge sig en tur i de kommende runder.

Heldigvis er modstanderne på papiret overkommelige. Brighton, Crystal Palace og Leicester står for skud i de næste tre runder,  så der er stadig forholdsvis god chance for, at Liverpool både vinder og holder nullet. 

Forsvarer: Ben Chilwell - Leicester - 3 millioner

Chilwell er fast mand for The Foxes, som præstationsmæssigt er noget svære at blive kloge på denne sæson.

Chilwell fås dog til billige penge, og med kampe mod Southampton, Wolverhampton og Liverpool er der fine chancer for, at den unge engelske back hiver nogle point hjem i de første tre runder. 

Midtbane: Fabinho - Liverpool - 3,5 millioner

Liverpool er garant for masser point denne sæson, og selvom Fabinho tog sig sin tid med at spille sig ind i startopstillingen, ser den nu ud til at have spillet sig varm.

I Holdet.dk står brasilianerens noteret som midtbanespiller,  men med Liverpools mange skadesproblemer er der gode chancer for, at han kommer til at spille i forsvaret i de kommende runder.  

Omvendt kommer han næsten med garanti til at starte inde, og for 3,5 millioner er han et scoop.

Midtbane: Nathan Redmond - Southampton - 3 millioner

Redmond er omtrent ligeså stabil som det danske sommervejr,  men i december har den 24-årige englæder faktisk vist sig overraskende effektiv på modstanderholdets banehalvdel.

Siden den 16. december har han scoret fire mål og lavet to assists for The Saints, som sagtens kan skaffe point mod Leicester, Everton og Crystal Palace i de kommende runder.

Midtbane: Paul Pogba - Manchester United -  6,5 millioner

Et dårligt efterår under José Mourinho har betydet, at en række Manchester United-spillere er faldet gevaldigt i pris.  Til gengæld har Ole Gunnar Solskjær startet en fodboldmæssig renæssance på Old Trafford, og ingen har gennemgået en større transformation spillemæssigt end franskmanden.

Fire mål og tre assists har Pogba leveret, siden nordmanden overtog tøjlerne, og selvom søndagens kamp mod Tottenham kan gå begge veje, står Manchester United gode chancer mod Brighton og Burnley i de efterfølgende kampe.

Georgino Wijnaldum - Liverpool - 4,5 millioner

Hollænderen har været blandt Liverpools bedste denne sæson, og selvom han typisk ikke er manden for at komme på måltavlen, kan han rage mange point til sig ved at starte inde - og så for et Liverpool-mandskab, som er storfavoritter mod Brighton, Crystal Palace og Leicester.

Angriber:  Marcus Rashford - Manchester United - 5,5 millioner

Manchester United vågnede op en dag og kunne pludseligt huske, hvordan man spiller offensiv fodbold -  enten dét, eller også var Ole Gunnar Solskjær bare det friske pust, som spillerne manglede.

Faktum er, at Marcus Rashford også har genfundet målformen under nordmanden, og hvis han fortsætter sin fine stime med tre mål og en assist i sine fem seneste kampe,  er han alle pengene værd for kun 5,5 millioner.

Angriber: Sergio Aguero - Manchester City - 9,5 millioner

Han er billigere end Mohamed Salah og Harry Kane,  og den garvende argentiner kan sagtens følge trit med de to.

City har et forholdsvist nemt kampprogram i de kommende runder mod Woles, Huddersfield og Newcastle, så Aguero kommer næsten med garanti på tavlen - og potentielt adskillige gange.

Angriber: Troy Deeney - Watford - 3,5 millioner

Deeney var et monster målmæssigt i sidste Premier League-runde mod Bournemouth, hvor han scorede to mål og assisterede yderligere et.

I FA Cuppen scorede han også mod Working, så for 3,5 millioner tyder alt på, at du får en formstærk angriber for få penge, og med kampe mod Crystal Palace og Burnley kunne Deeney sagtens komme på tavlen. 

 

 

DIN REAKTION!


SENESTE NYT

OP | NED