AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrentfordBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLuton TownLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNottingham ForestSheffield UnitedTottenham HotspurWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
08:07:2020 14:23
Kommentar: FA gør sig selv til grin - igen, igen og igen

Der er absolut ingen linje, når det engelske fodboldforbund skal uddele en straf.


I dag blev det bekræftet, at FA har tildelt Eric Dier fire spilledages karantæne samt en bøde på £40,000 for at konfrontere en fan på lægterne efter en FA Cup-kamp mod Norwich i marts.

Supporteren skulle efter sigende have råbt skældsord mod Eric Diers bror, og derfor følte Tottenham-spilleren sig nødsaget til at konfrontere ham ved at gå op på tilskuerpladserne.

Det er selvfølgelig ikke i orden, hvilket Eric Dier selv har indrømmet ved afhøringen, men han gjorde klart, at han ikke var truende, som var en af hovedårsagerne til straffen.

Personen, som Eric Dier skulle have truet, har selv udtalt, at han ikke følte sig truet, men alligevel blev han straffet for truende adfærd. 

Som sagt skulle Eric Dier ikke have ageret, som han gjorde, men FA gør sig igen til grin med strafudmålingen. Der er absolut ingen linje hos forbundet.

Kan det virkelig passe, at Eric Dier får samme straf som John Terry gjorde, da han blev dømt for racistiske udtalelser mod Anton Ferdinand. 

Spektakulært er det også, at FA rent faktisk mente, at Eric Dier skulle have seks spillesdages karantæner for episoden. 

Jose Mourinho udtalte forleden til et pressemøde, at han overbevist om, at Eric Dier ikke ville blive straffet, da FA ikke valgte at staffe Matteo Guendouzi for at tage kvælertag mod Neal Maupay - som jeg ser som en reel vurdering. Men sådan skulle det ikke gå. 

Bøden er også større end det flere klubber har fået grundet racistiske tilråb fra deres fans, hvilket også sætter det hele i perspektiv.

Man efterhånden kan skrive en bog om besynderlige strafudmålinger hos det engelske fodboldforbund, og det lader til, at det blot bliver ved. 

Det skal dog nævnes, at Eric Dier og Tottenham kan appellere dommen, men jeg tvivler, det kommer til at betyde noget, når FA har taget flere måneder om at nå til denne kendelse.

DIN REAKTION!


SENESTE NYT

OP | NED
ANNONCE