AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrentfordBrighton & Hove AlbionChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNottingham ForestSouthamptonTottenham HotspurWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
XPREMIERX
11:04:2015 11:40
Fellainis vangaalske renæssance

“Marouane Fellaini er ikke en Manchester United-spiller”. Det var dommen efter Marouane Fellainis første 12 måneder som Manchester United-spiller, siden han tilbage i august 2013 blev hentet til Old Trafford af den nyudnævnte United-manager David Moyes, som også var belgierens chef i hans 5 år på Goodison Park.


“Marouane Fellaini er ikke en Manchester United-spiller”. Det var dommen efter Marouane Fellainis første 12 måneder som Manchester United-spiller, siden han tilbage i august 2013 blev hentet til Old Trafford af den nyudnævnte United-manager David Moyes, som også var belgierens chef i hans 5 år på Goodison Park. Den danske fodboldekspert, og tidligere Premier League-spiller Mikkel Bischoff kalder Fellaini for et symbol på Moyes’ forfærdelige sæson.

Den Bruxelles-fødte midtbanespiller blev af David Moyes hovedsageligt brugt som dybdeliggende midtbanespiller med usædvanligt meget boldbesiddelse. Rollen under Moyes i United stod som en klar kontrast til den rolle Fellaini havde under Moyes i Everton, hvor han blev spillet langt længere fremme på banen i en langt mere fri rolle.

Og dét er i den frie rolle længere fremme på banen, at engelske Sam Tighe, der er journalist hos Bleacher Report mener, at van Gaal-favoritten er bedst.

- Han er klart bedst, når han har en fri rolle på den centrale midtbane, så han kan glide frem og tilbage på den centrale midtbane, hvor han kan fungere som et vigtigt mål på udspark og lignende. Foruden dette virker han bedst i en fri rolle, da han på den måde kan skabe overtalssituationer på den sidste tredjedel for Manchester United. Den rolle, Moyes brugte ham i var langt anderledes og længere tilbage på banen, udtaler Tighe til PLBOLD.

- Han er jo ikke ligefrem en spiller, der elsker at spille i små rum og være meget i boldbesiddelse, slutter englænderen, der er den mest læste journalist hos det store medie Bleacher Report.

 

En dårlig start
Fellaini blev hentet til Manchester United for 275 millioner som det eneste køb i sommeren 2013, og det var dermed med store forventninger, at belgieren med det buskede hår kom til Old Trafford - forventninger, der ikke blev indfriet. Sølle 19 kampe og 3 assists blev det til i Premier League i belgierens debutsæson, der også var præget af en skade i håndleddet, der holdt ham ude i 2 måneder og ude af det vigtige juleprogram i Premier League.

ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER BILLEDET!

Belgieren slog aldrig igennem under manageren, David Moyes, for hvem Fellaini havde haft umådelig stor succes i sin tid i Everton, hvor Fellaini i alt scorede 33 mål i 177 kampe. I sin første sæson scorede belgieren ikke et eneste i Premier League. Specielt i de store kampe faldt belgieren igennem, da hans lange lemmer ikke fungerede under et tungt pres fra modstandere, der praktiserede hurtigt genpres mod De Røde Djævle.

Ifølge den respekterede engelske sportsjournalist Andy Mitten, der er ejer af fanmagasinet United We Stand, og har gode kontakter blandt klubbens personale, var belgieren heller ikke købt som en spiller til de store kampe.

- Jeg har snakket med Moyes og Giggs om ham, og han var ikke købt som en spiller, der skulle starte i de store kampe. Meningen var, at han skulle bruges mod mindre hold som West Bromwich og Crystal Palace, i kampe, hvor fysik er utroligt vigtigt. Dog er det kun Fellainis egen skyld, at han nu starter hver evig eneste uge, alt efter modstanderen, udtaler Mitten til PLBOLD.

 

Ansættelsen af van Gaal - en ny begyndelse 
Der var dermed ikke lagt op til en specielt vigtig rolle for belgieren under den nyansatte vanvids-hollænder Louis van Gaal, der tidligere ikke har været bleg for at skille sig af med spillere, han ikke er tilfreds med. Men belgieren, der snildt kunne ligne den sjette Jackson, overlevede transfervinduet.

Scenen er Old Trafford. Det er den 12. august. 58381 håbefulde tilhængere har indtaget Theatre of Dreams, hvor den gale hollænder van Gaal indtager scenen for første gang som manager for hjemmeholdet. Fellaini blev sendt på banen midt i anden halvleg, men det var ikke et velkommende publikum, der bød belgieren på banen. Hver gang den langlemmede Fellaini gennemførte en pasning medbragte det højlydte, ironiske jubelbrøl på Old Trafford. Som det typisk er for den traditionsrige Manchester-klub blev kampen, der stod 1-1 før overtiden også afgjort i hvad der har været kendt som Fergie-time. Men det var ikke af hvem som helst. Tyler Blackett sendte en lang bold ind i modstandernes straffesparksfelt, hvor Valencias målmand, brasilianske Diego Alves, voldte sig selv store problemer, og pludseligt var det genfødte Fellaini, der rullede bolden ind i et tomt net, knyttede næven og tog en halv æresrunde på jublende og ekstatiske Old Trafford.

Den danske fodboldekspert hos 6’eren, Mikkel Bischoff medgiver også, at kampen mod Valencia var et vendepunkt for Fellaini:

- Kampen for ham blev en ny start, under en ny manager, i en ny sæson, og han fik en god start.

Det er netop ansættelsen af den karismatiske manager, der har været god for belgieren, der under van Gaal har fået en ny rolle. Hollænderen har ikke været bange for at bruge Fellaini, hvor han er bedst. I sin blog hos BBC Sport skriver den tidligere United-favorit Phil Neville også, at man skal give United-manager Louis van Gaal en masse kredit for belgierens udvikling. Neville pointerer, at van Gaal ikke har været bange for at spille på Fellainis styrker, til trods for, at han har været kritiseret for det. Den antagelse er Mikkel Bischoff enig i. 

- Moyes brugte ham i mange kampe længere tilbage på banen - han havde ikke mod til at spille på den måde, som van Gaal gør nogle gange nu, hvor han også bare lægger lange bolde op ad banen og lader Fellaini tage den ned med brystet. Van Gaal er fuldstændigt ligeglad hvad alle siger om ham, blandt andet Sam Allardyce har jo været ude og kritisere ham for at spille med lange bolde, udtaler Bischoff til PLBOLD

- Moyes er slet ikke den type - han havde jo ikke mod til, at pressen skulle komme på nakken af ham og sige, at han havde en forkert spillestil. Dér er van Gaal jo fuldstændig ligeglad, og det har været godt for Fellaini, slutter Bischoff.

Men hvordan ser fremtiden ud for den uortodokse offensivspiller? Vi har spurgt James Robson, der er sportsjournalist hos Manchester Evening News om sagen, og han mener, at fremtiden ser svær ud.

- Det er selvfølgelig svært at sige. Jeg vil dog mene, at han ikke burde være Uniteds langsigtede løsning som 10’er. Han har fungeret i denne sæson, og har været en vigtig del af United’s glimrende opadgående formkurve på det seneste. Men langsigtet ser jeg United vælge en anderledes løsning. Men det betyder nødvendigvis ikke, at han ikke kan blive et vigtigt medlem af truppen.

En ting er i hvert fald sikkert. Marouane Fellaini har gang i en flot sæson, og om næste sæson bliver lige så succesfuld, er meget svært at spå om. Tør van Gaal fortsætte med at spille belgieren i hans foretrukne position, er der i hvert fald meget, der tyder på, at offensivspilleren kan blive en fan-favorit på Old Trafford.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED
ANNONCE