AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrentfordBrighton & Hove AlbionChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNottingham ForestSouthamptonTottenham HotspurWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
16:12:2014 09:16
Transferkomité overrumpler Rodgers - ville hente Eriksen og Costa

James Pearce, der er anset som en af de mest pålidelige journalister, når det omhandler Liverpool-nyhder, er i dag ude med store påstande om, at Brendan Rodgers ikke har nogen afgørende magt i forbindelse med transfers.


Brendan Rodgers er i øjeblikket udsat for hård kritik og flere fans vil have ham fyret, da Liverpool ligger på 11. pladsen efter 16 spillerunder og er slået ud af Champions League.

Én af de store kritikpunkter er sommerens signings, hvor man til trods for at have brugt over £100 millioner på nye spillere ikke har fået det til at fungere.

James Pearce, der er journalist for Liverpool Echo og betegnes som en af de mest velinformerede Liverpool-journalister med kontakt til flere kilder i og omkring klubben, er i dag ude med flere påstande, hvor han hævder, at Brendan Rodgers ikke har haft magt i transfervinduet.

Fenway Sports Group har efter sigende opbygget en transferkomité bestående af fem personer, der har gjort arbejdet sværere for Brendan Rodgers. Liverpool-manageren kunne viderebringe sine ønsker til komitéen, som efterfølgende skulle stemme om diverse emner. Var flertallet for hans ønsker, ville han få tilladelse til at hente den.

James Pearce hævder dog, at det ikke var tilfældet i sommer, hvor Brendan Rodgers blandt andet ikke havde nogen intentioner om at hente Mario Balotelli. Derudover havde han også et stort ønske om at hente Michel Vorm, Christian Eriksen og Wilfried Bony.

Som erstatning for Luis Suarez havde Brendan Rodgers Alexis Sanchez som førsteprioritet, men forhandlingerne gik så langsomt, at Arsenal lavede en indenomsoverhaling og fik overtalt chileneren og hans kone til et skifte til London-klubben.

De langsomme forhandlinger har kostet Liverpool flere spillere gennem de seneste år, hævder Pearce. Heriblandt Mohamed Salah, Henrikh Mkhitaryan, Yevhen Konoplyanka og Willian. Brendan Rodgers var angiveligt også meget interesseret i at hente Diego Costa, inden han blev den store stjerne i Atletico Madrid, men komitéen mente, at hans frikøbsklausul på £20 millioner var for høj.

En anden spiller han tager fat i er Fabio Borini, der til trods for at være klar slet ikke rejser med truppen, når der skal spilles kamp. Ifølge James Pearce kan det være en straf fra FSGs side, da han ikke ville skifte til Sunderland i sommer - en handel, der kostede klubben £14 millioner.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED
ANNONCE