Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Zlatan før Manchester-derby: Guardiola-fejde driver mig fortsat

Af Gustav Tornby
22.03.2017 Kl. 13:10
Manchester United-stjernen Zlatan Ibrahimovic er klar til det kommende derby mod Manchester City og fortæller, at han fortsat er motiveret over hans fejde med Pep Guardiola.

Pep Guardiola hentede Zlatan Ibrahimovic til Camp Nou i 2009, men deres forhold brød hurtigt sammen og han blev senere udlejet til AC Milan, før skiftet senere blev gjort permanent. 

Den svenske angriber har siden da været meget åbenhjertig omkring hans kritik af Guardiola. 

Det var han igen, da han i et interview med italienske Fox Sports blev spurgt ind til næste måneds Manchester-derby.

– Jeg lærte ved at være i Barcelona, både på og uden for banen. Jeg lærte, at i fodboldverdenen kan en situation ændre sig på 24 timer, fortæller han til mediet. 

– Problemet var ikke mit, det var hans (Guardiola, red.) og det var aldrig noget, han indså. Jeg ved ikke, hvad hans problem med mig var. 

– Det er noget, der driver mig, giver mig adrenalin og ekstra motivation. Det er normalt efter det, der skete. Jeg bruger det som noget positivt, ikke noget negativt, slutter svenskeren. 

Ibrahimovic har mildest talt været i fabelagtig form i denne sæson. Han har scoret 26 gange for De Røde Djævle. 

Annonce