Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Xhaka: Det er en drøm for mig

Af Tobias Reffstrup Rasmussen
29.05.2016 Kl. 10:07
Den nyslåede Arsenal-spiller Granit Xhaka er lykkelig over sit skifte til Emirates Stadium.

Den 23-årige Granit Xhaka gennemførte sit skifte fra Borussia Mönchengladbach til Arsenal i denne uge. Efter fire sæsoner i Bundesligaen er schweizeren nu klar til at tørne ud for Arsene Wenger og co., som må slippe 33 millioner pund for midtbanemanden.

Xhaka har travlt med forberedelserne til EM med Schweiz, men han havde alligevel tid til at knytte en kommentar til skiftet, da Sky Sports fangede ham efter lørdagens 2-1-nederlag til Belgien.

– Jeg har det godt, og jeg er glad for at være en Gunner nu. Det har været en stor uge for mig, men nu er det officielt, og jeg er meget glad. Arsenal er en stor klub. Jeg har set banen, den er utrolig. Det er en drøm for mig, fortæller Xhaka.

Landsholdsmakker og tidligere Arsenal-spiller Johan Djourou har sammenlignet Xhaka med Andrea Pirlo.

Annonce