Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Xhaka: Brændt straffespark gør mig stærkere

Af Mads Bye Marboe
26.06.2016 Kl. 13:34
Granit Xhaka vil ikke lade sig påvirke af det brændte straffespark, der kostede Schweiz en plads i kvartfinalen ved EM.

På et akrobatisk saksespark udlignede Xherdan Shaqiri polakkerns føring fra første halvleg i lørdagens første ottendedelsfinale, og da den forlængede spilletid samtidig endte uden scoring, måtte opgøret afgøres på straffespark. Her scorede samtlige skytter – på nær én.

Granit Xhaka sparkede schweizernes andet forsøg langt forbi målet, og Grzegorz Krychowiak kunne derfor sendt Polen i kvartfinalen på det femte og afgørende spark.

Den kommende Arsenal-spiller er en meget skuffet herre efter den ærgrerlige oplevelse, men han agter at komme stærkere tilbage.

– Jeg undskylder over for mine holdkammerater, de tilrejsende fans og Schweiz. Alle, som kender mig, ved, at jeg vil komme stærkere tilbage, siger han til schweizisk TV og uddyber:

– Jeg tog straffesparket, som jeg altid gør, men jeg forbandt ikke ordentligt med bolden. Jeg er stadig ung, kun 23 år. Dette gør mig kun stærkere, og jeg lover, at jeg vil gøre det bedre ved næste straffesparkskonkurrence.

Polen møder i kvartfinalen Portugal, som besejrede Kroatien efter forlænget spilletid lørdag aften.

Annonce