Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Xavi afslører: Denne PL-klub ville jeg vælge

Af Jeppe Augustsen
09.10.2015 Kl. 16:11
Xavi afslører, hvilken klub i Premier League, som han kunne tænke sig at spille for, hvis han selv kunne vælge.

Efter 17 sæsoner i Barcelona er Xavi ikke længere til at finde i den catalanske storklub – nu spiller han i Al Sadd.

I et interview fortæller den nu 35-årige spanske midtbanespiller, at han altid har været imponeret af den engelske liga.

– Jeg har altid været Barcelona-mand. Jeg tænkte aldrig på at skifte. Det er altid været mit hold. Men Premier League kan tiltrække alle spillere – det er en fantastisk liga, siger han ifølge Daily Express.

– Diverse stadions, det grønne græs, fansene og deres måde at leve sig ind i fodbold. Det hele er vidunderligt.

Herefter bliver han spurgt, hvilken klub han kunne tænke sig at have spillet for:

– Det skal være et hold med historie. Enten Manchester United eller Liverpool. Jeg ved, at andre hold som Manchester City inden for det seneste år er blevet et stort hold, men jeg må sige, at Manchester United er mit favorithold, hvis man ser på historien.

Annonce