Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Xabi Alonso: Jeg tror, at Gerrard bliver Liverpool-manager en dag

Af Mahmoud Menhem
25.03.2017 Kl. 09:18
Den tidligere Liverpool-profil, Xabi Alonso, er overbevist om, at Steven Gerrard nok skal blive Liverpool-manager en dag.

Den tidligere Liverpool-spiller og nuværende Bayern München-spiller, Xabi Alonso, er meget glad for, at Steve Gerrard er vendt tilbage til Liverpool, hvor han nu har en trænerrolle.

Det skyldes nemlig, at Alonso tror og håber på, at Gerrard en dag i fremtiden ender med at overtage roret i klubben og stå på sidelinjen som klubbens manager.

Den spanske midtbanespiller er dog glad for, at Gerrard har valgt ikke at kaste sig ud i managergerningen med det samme.

Alonso mener nemlig, at Gerrard bør tage det stille og roligt og tage små skridt ad gangen.

– Selvfølgelig tænker man altid, at Stevie bør være involveret i klubben, udtaler Xabi Alonso ifølge Liverpool Echo.

– Jeg synes, at det er godt for ham at tage små skridt ad gange og få noget erfaring, fortsætter Alonso.

– Jeg ved ikke hvornår, men en dag så tror jeg, at han kommer til at være manager for Liverpool.

– Det tror jeg, han ender med at blive.

Annonce