Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wimmer: En drøm at optræde for Spurs

Af Mads Bye Marboe
06.07.2015 Kl. 15:22
Købet af Kevin Wimmer fra FC Köln var Tottenhams første denne sommer, og den østrigske spiller er rigtig, rigtig glad for sin nye klub.

Stopperen skiftede, som sagt, fra FC Köln til Tottenham tidligere på sommeren, og i dag havde Wimmer så sin første træning hos sin nye arbejdsgiver. Han blev øjeblikkeligt testet fysisk, men efterfølgende havde han tid til at fortælle lidt om drømmeskiftet.

– Det har altid været en drøm for at mig at spille i en klub som denne og i Premier League. Nu er jeg her og er startet træningen på fantastiske faciliteter, og det er en fantastisk følelse. For en fodboldspiller kan det ikke blive bedre, fortæller Wimmer og fortsætter:

– Det var rart at have min nye trøje på med Tottenham Hotspur-logoet, det gør mig stolt. Den første træning var hård, men det er nødvendigt i optaktsfasen.

– Jeg ser meget frem til sæsonstart, for jeg nyder det allerede på min første dag. Mine holdkammerater har budt mig velkommen, og de er alle rigtig flinke, så jeg er overbevist om, at dette bliver en god tid for mig.

Tottenham indleder næste sæson med en svær udekamp mod Manchester United.

Annonce