Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wilshere: Fremtiden afgøres efter sæsonen

Af Lasse Callesen
13.03.2017 Kl. 14:22
Jack Wilshere tager en beslutning omkring sin fremtid, når sæsonen er slut - men ikke før.

AFC Bournemouth lejede i sommer den engelske midtbanespiller Jack Wilshere hos Arsenal og den centrale midtbanespiller har nydt fin succes på Dean Court.

Eddie Howe og Bournemouth hat tilkendegivet, at de gerne ser Wilshere blive på en permanent aftale. Men kan det ske, eller vernder den 25-årige Wilshere mon tilbage til Arsenal, når lejeaftalen udløber? Det ved han ikke endnu, fortæller han selv. 

– Jeg har et år tilbage af min aftale med Arsenal. Så snart sæsonen er slut, så vil jeg sætte mig ned og tænkte over tingene. Intet er afgjort. Men det er vigtigt for mig at sige, at mine tanker kun er fokuseret på AFC Bournemouth nu. Uanset hvad, om jeg er her eller der i næste sæson, så er der ingen, som vil prøve at rykke ned med en klub, så fokus er på at holde holdet i den bedste række, siger Wilshere ifølge FourFourTwo og fortsætter:

– Jeg tænker over min fremtid, men først når sæsonen er slut.

Wilshere, der har været plaget af skader igennem meget af sin karriere, har i denne sæson spillet 22 Premier League-kampe for AFC Bournemouth. Fremskridt i forhold til sidste sæson, hvor han blot spillede tre kampe for Arsenal, da en alvorlig skade i anklen holdt ham ude hele efteråret 2015 og vinteren 2016.

Annonce