Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wijnaldum: Stadig ved at vænne mig til Klopps spillestil

Af Ulrik Møller Pedersen
28.09.2016 Kl. 14:18
Liverpools Georginio Wijnaldum har indrømmet, at han stadig er ved at finde sig til rette i sin nye midtbanerolle siden sit skifte fra Newcastle.

25-årige Wijnaldum har spillet på den centrale midtbane sammen med Adam Lallana og Jordan Henderson i alle Liverpools seks Premier League-kampe denne sæson, men har endnu ikke fået vej til netmaskerne for Jürgen Klopps mandskab siden sit skifte til Anfield i juli.

Men den hollandske landsholdsspiller har forklaret, at hans nuværende rolle er anderledes i forhold til de andre, han har spillet og, at han er ved at vænne sig til kravene, der bliver stillet til en midtbanespiller på et Klopp-hold.

– Han giver egentlig ikke en masse instrukser til spillerne. Han fortæller mig at spille frit og spille, som jeg nu en gang kan. Men nogengange er det svært, fortalte Wijnaldum til klubbens hjemmeside.

– Det afhænger af, hvad de andre spillere gør. Hvis Lallana eksempelvis går med frem og Henderson også gør, så skal jeg blive tilbage.

– Nogle gange skal jeg lige vænne mig til det, fordi, normalt er jeg den, der går med frem hver gang. Nu, skal jeg holde mere øje med mine medspillere.

 

Annonce