Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wijnaldum: Klopp fik mig til at afvise Everton

Af Jeppe Augustsen
25.07.2016 Kl. 10:18
Georginio Wijnaldum afslører, at der også var interesse fra Everton, men at en snak med Jürgen Klopp fik ham til at afvise The Toffees.

Georginio Wijnaldum var en af profilerne fra Newcastle i den forgangne sæson, og derfor har han været et interessant emne for flere Premier League-klubber, da Newcastle endte med at rykke ned.

Det var dog Liverpool, der endte med at sikre sig hollænderens underskrift, som færdiggjorde skiftet til Anfield i sidste uge.

Liverpools lokale rivaler, Everton, blev også kædet sammen med den nu tidligere Newcastle-profil, og Georginio Wijnaldum afslører også, at der var interesse fra Everton.

– Klopp sagde til mig, at jeg var en spiller, som han meget gerne ville have i sin trup. Det er altid dejligt at høre. Det gjorde mig glad – især når det kom fra en fantastisk manager som Jürgen Klopp, siger Wijnaldum til Liverpool Echo.

– Der var interesse fra Everton, men Liverpool viste mere interesse. Jürgen gav mig en følelse efter vores snak. Kort efter kunne jeg mærke, at jeg ville til Liverpool, slutter han.

Annonce