Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Ham-talent: Vi kan slå alle

Af Alexander Falk
04.09.2015 Kl. 15:53
West Ham har fået en fantastisk start på sæsonen efter sejre mod Liverpool og Arsenal, og det unge talent, Josh Cullen, mener, at the Hammers kan slå alle hold i Premier League.

West Ham har hentet to sejre mod LIverpool og Arsenal, mens man har tabt de to andre kampe til oprykkerne fra Bournemouth og formstærke Leicester City. 

19-årige Josh Cullen, der blev indskiftet efter 96 minutter mod Liverpool, mener at the Hammers efter de to sensationelle sejre over de to topklubber, kan gå ind til hver kamp med ambitionerne om at vinde. 

– Efter at have slået Arsenal på Emirates og Liverpool på Anfield, kan vi gå ind til hver kampe og tro på, at vi kan vinde, fortæller Cullen til klubbens officielle hjemmeside. 

– Vi har bevist, at vi kan slå de bedste hold, og der hersker ingen tvivl i omklædningsrummet om, at resultaterne på hjemmebane nok skal komme. 

Josh Cullen, der er et produkt af klubbens eget ungdomsakademi, har optrådt én gang i Premier League og har tilmed været involveret i tre kvalifikationskampe til Europa League. 

Annonce