Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Ham og Everton i kedelig nullert på London Stadium

Af Mads Bye Marboe
22.04.2017 Kl. 16:11
West Ham og Everton mødtes lørdag på London Stadium, men de fremmødte tilskuere fik ikke ligefrem nogen underholdende kamp at se.

West Ham var ikke helt fri af nedrykning, og Everton kæmpede fortsat med om de øvre pladser i Premier League inden weekendens kampe, og netop disse to mødtes lørdag på London Stadium.

Hverken det ene eller det andet hold fik dog det optimale ud af opgøret, og fans på London Stadium må fortryde, at de tog på stadion denne lørdag eftermiddag.

Kampens første kvalificerede afslutning faldt nemlig først efter 29 minutter, da bolden efter et hjørnespark havnede hos Håvard Nordtveit. Nordmandens forsøg blev blokeret af Tom Davies og endte igen hos midtbanespilleren, der denne gang fik sit forsøg afrettet af Jonathan Calleri, inden det blev reddet af Maarten Stekelenburg.

Dommeren fløjtede et kvarters tid senere til pause, og så nåede 45 elendige minutters fodbold sin ende.

Efter pausen var Everton de første til at reagere. Til anden halvegs start blev Tom Davies og Idrissa Gueye taget ud, mens Gareth Barry og Ademola Lookman blev sendt på banen.

72 minutter inde i opgøret forsøgte Ronald Koeman sig også med en indskiftning af unge Dominic Calvert-Lewin, men lige lidt hjalp det, og Everton sluttede opgøret uden et eneste skud inden for rammen. West Ham kunne samtidig ikke passere Stekelenburg, og så endte en forfærdelig fodboldkamp uden vinder og uden mål.

West Ham har nu 38 point efter 34 kampe. Everton har 58.

 

Annonce