Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Ham-keeper ude resten af sæsonen

Af Mads Bye Marboe
06.05.2016 Kl. 12:13
Adrian er blevet skadet og kommer ikke i aktion for West Ham mere i denne sæson.

29-årige Adrian, som blot har misset tre Premier League-kampe for West Ham i denne sæson, har pådraget sig en lægskade og er med sikkerhed ude af lørdagens møde med Swansea.

Den spanske keeper pådrog sig skaden efter sidste rundes sejr over West Bromwich, og manager Slaven Bilic forventer ikke, at Adrian kommer til at spillere mere i denne sæson.

– Adrian er skadet. Han kunne mærke læggen efter kampen mod West Brom og sagde det til mig. Det er en mindre skade, men den er uheldig, fordi det er hans læg. Han er ude mod Swansea og sandsynligvis også i resten af sæsonen, udtaler kroaten på pressemødet inden mødet med waliserne.

Afløseren for Adrian bliver 28-årige Darren Randolph, og Bilic er fuldstændig tryg ved den irske målmand.

– Vi har en fantastisk stedfortræder i Randolph, når vi har brug for ham. Når han er kommet ind, har han været utrolig. Han er en af årsagerne til, at vi nåede langt i FA Cuppen. Han var fantastisk mod Manchester United, både ude og hjemme, og mod Liverpool. Vi er glade for at have ham.

Adrian har spillet for The Hammers siden 2013, hvor han forlod Real Betis til fordel for London-klubben.

Annonce