Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Ham åbner forhandlinger med Chelsea

Af Morten Bruun Jørgensen
24.08.2016 Kl. 18:01
West Ham har åbnet forhandlinger med Chelsea omkring Loïc Remy.

Crystal Palace har længe været favoritter til at sikre sig Loïc Remy på en lejeaftale, men nu har West Ham meldt sig ind i kampen om den franske angriber, der er langt fra spilletid hos Chelsea.

Sky Sports erfarer, at West Ham nu har åbnet forhandlinger med Chelsea, og dermed kan Remy blive den angriber, som klubben har jagtet, siden André Ayew blev skadet i første spillerunde mod netop Chelsea.

Den franske angriber ønsker at komme væk fra Chelsea, da han jagter fast spilletid. Chelsea ser helst, at Remy bliver solgt, men de er heller ikke afvisende over for en lejeaftale, som West Ham forsøger at få i stand.

Foruden Crystal Palace og West Ham er Valencia efter sigende også interesserede i den tidligere QPR- og Newcastle-angriber. 

Annonce