Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Brom-svensker: Måske min sidste sæson for klubben

Af Mads Bye Marboe
07.12.2016 Kl. 18:43
Jonas Olsson erkender, at han kan være i gang med sin sidste sæson som West Bromwich-spiller.

I sommeren 2008 hentede West Bromwich defensive Jonas Olsson hos hollandske NEC Nijmegen for £800.000, og svenskeren har siden gået hen og spillet mere end 250 kampe for The Albions.

I sidste sæson spillede Olsson 32 kampe for klubben og forlængede sin kontrakt indtil næste sommer.

Herefter forventer den 33-årige stopper dog ikke at fortsætte på The Hawthorns.

– Enden kommer uundgåeligt tættere på. Der er en stor chance for, at dette er mit sidste år i England, siger Olsson til det svenske medie, HD.

– Jeg er blevet bedre til at nyde momentet og værdsætte hvor priviligeret, jeg er over at have spillet i den bedste liga gennem ni år. Det er en sjælden luksus.

Olsson spillede fuld tid i sæsonens første tre kampe, men siden da har svenskeren blot fået to optrædener.

Annonce