Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger udelukker ikke salg af Sánchez og Özil

Af Pelle Rigtrup
12.10.2017 Kl. 10:21
Arsene Wenger udelukker ikke, at Alexis Sánchez og Mesut Özil til januar kan være fortid i klubben.

Alexis Sánchez og Mesut Özil nævnes af mange som to af Arsenals største profiler, men til vinter kan det muligvis være slut for dem begge i hovedstadsklubben. 

De to offensivspillere har begge kontraktudløb til sommer, og Arsenal har endnu ikke haft held med at få forlænget deres kontrakter. 

I sommer var særligt Sánchez flere gange meldt på vej væk, og på det seneste har der været mange rygter om, at Özil også lurede på et skifte væk fra The Gunners.  

Arsene Wenger blev tidligere i dag spurgt ind til de to profilers fremtid, og her udelukkede franskmanden ikke et salg i vinterens transfervindue: 

– I sådanne situationer overvejer man alle tænkelige scenarier, og en af mulighederne er, at de skifter til januar.

Wenger udtalte samtidig, at han regnede med, at Özil gerne ville blive, men at en ny aftale ikke var tæt på at komme i hus.

Vinterens transfervindue er da også sidste mulighed for Arsenal, hvis de vil have penge for de to spillere, der begge kan smutte gratis til sommer.  

Mesut Özil har været i klubben siden 2013, mens Alexis Sánchez kom til fra Barcelona året efter. 

Annonce