Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger taler ud: Folk er meget krævende

Af Jeppe Augustsen
22.03.2017 Kl. 17:01
Arsene Wenger fortæller i et interview med BeIN Sports, at han er forstående med fansenes høje krav til ham.

Arsene Wenger har i flere måneder været udsat for stor kritik af klubbens fans, hvor en stor del af dem bl.a. har lavet protester mod en fremtid med Arsene Wenger i spidsen for The Gunners.

I sidste uge udtalte franskmanden, at han havde truffet en beslutning omkring sin fremtid, men ville ikke løfte sløret for, hvad beslutningen lyder på. Ifølge de engelske medier forlænger han sin kontrakt med Arsenal.

I et interview med BeIN Sports taler Arsene Wenger ud om sin nuværende situation.

– Min nyhed er, at jeg ikke har nogen nyhed til her. Uanset hvor lang tid jeg er i klubben, vil jeg være helt fokuseret på mit arbejde. Det betyder ikke rigtig noget, hvor lang tid jeg er i klubben, fordi så længe jeg er her, vil jeg kun det bedste for Arsenal. Vi har det svært i øjeblikket, men hvis man ser på det, så har vi to kampe i baghånden og er i FA Cup-semifinalen. Vores modsvar til denne hårde periode vil blive afgørende for vores sæson, lyder det fra Arsene Wenger.

– Mit job er at gøre alle glade. Hvis man ser på, hvor klubben var, da jeg tog over, og sammenligner det med klubben i dag, så er jeg rimelig stolt over, hvad jeg har opnået. Men vi lever i verden, hvor folk er meget krævende, og det kan jeg godt forstå.

– Man kan sige, at det ikke har været en succesfuld sæson, hvis man ikke vinder mesterskabet. Det kan jeg godt forstå, men se på en klub som Liverpool, der ikke har vundet Premier League. De er stadig en storklub.

– Jeg har tidligere haft svære perioder i denne klub, hvor vi har haft begrænsede ressourcer. Jeg har altid formået at få det bedste ud af holdet, og det vil jeg fortsætte med at gøre, så længe jeg er i Arsenal. Folk bedømmer ens arbejde. Mit arbejde er ikke at bedømme, men at producere. Lad andre folk bedømme, slutter Wenger.

Annonce