Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger raser over straffespark: Skandaløs beslutning

Af Pelle Rigtrup
15.10.2017 Kl. 06:25
Arsene Wenger er langt fra tilfreds med dommerens beslutning om at tildele Watford et straffespark i gårsdagens nederlag på Vicarage Road.

Arsenal var godt på vej mod en sejr, da de i går mødte Watford på Vicarage Road. Per Mertesacker havde planmæssigt bragt The Gunners foran, men med tyve minutter igen gik det galt for Wengers tropper, da Hector Bellerin begik straffespark, og i overtiden snuppede hjemmeholdet så alle tre point. 

Efter opgøret blev Arsene Wenger spurgt ind til kampen, og her lagde han ikke skjul på, at han følte sig snydt: 

– Vi havde masser af muligheder for at score endnu et mål, men vi formåede ikke at udnytte dem. 

– Det var en skandaløs beslutning at dømme straffespark, men hvad kan vi gøre ved det? Intet. Faktum er, at de scorede. 

Med nederlaget blev Arsenal overhalet af Watford i tabellen, hvor The Gunners nu ligger nummer 6 med ni point op til førerholdet Manchester City. 

Næste opgave for Wenger & Co. er tordagens opgør mod Røde Stjerne i Europa League, mens den står på en udekamp mod Everton i næste weekend. 

Annonce