Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger om Mahrez: Kendte ham ikke i Ligue 2

Af Marcus Sørensen
12.02.2016 Kl. 13:08
Arsene Wenger er imponeret af Jamie Vardy og specielt Riyad Mahrez.

På søndag gæster Premier Leagues førerhold fra Leicester den øjeblikkelige tredjeplads, Arsenal. 

Arsene Wenger har stor respekt for sæsonens overraskelse, hvor specielt Vardy og Mahrez skiller sig ud.

– Måske er Vardy en større trussel i forhold til at score mål, hvor Mahrez er en større trussel i forhold til at skabe chancer, fortæller Wenger ifølge Goal.

– Det er derfor, de spiller så godt sammen.

– Det fantastiske ved Mahrez er, at han ikke blot skaber en masse chancer, men han scorer også en masse mål.

– Jeg kendte ham ikke (Mahrez, red.), da han spillede i Ligue 2, men nu er han en af de dominerende spillere i Premier League, så de (Leicester, red.) har gjort det meget godt ved at scoute ham, slutter Wenger.

Wenger refererer til Riyad Mahrez' tid i Le Havre, som han i 2014 skiftede ud med Leicester City.

Annonce