Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger: Leicester er et fantastisk eksempel

Af Mahmoud Menhem
07.02.2016 Kl. 07:20
Arsenal-manager Arsene Wenger udtaler, at Leicester er et meget godt eksempel på, at man ikke altid behøver at købe store navne for at gøre det godt.

Leicester City har været forrygende kørende, og deres fremragende sæson fortsatte lørdag, da de slog Manchester City med 3-1.

Specielt Jamie Vardy, Riyad Mahrez og N'Golo Kante har været helt fremragende i denne sæson, og ifølge Arsenal-manager Arsene Wenger er det et fantastisk eksempel på, at man ikke behøver at købe store navne for at gøre det godt i Premier League.

– Jeg synes, at det er fantastisk at se Leicester gøre det så godt. Man spørger mig altid 'hvorfor køber du ikke et stort navn?', men Leicester er et fantastisk eksempel på, at fodbold ikke kun handler om at bruge pengene, udtaler Arsene Wenger ifølge klubbens hjemmeside.

– Det er kvaliteten af arbejdet, og det er vigtigt at kvaliteten af arbejdet kan føre dig frem. Leicester er et meget godt eksempel for vores liga. Fordelen, som de har frem til slutningen af sæsonen, er, at udover vores, Citys og Tottenhams fans, så står resten af landet bag Leicester, fortsætter Wenger.

Annonce