Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger: Lacazette minder om Ian Wright

Af Mahmoud Menhem
24.09.2017 Kl. 06:19
Arsenal-manager Arsene Wenger taler i positive vendinger om sin nye angriber, Alexandre Lacazette, og sammenligner ham med den legendariske Ian Wright.

Arsenal forstærkede angrebet inden denne sæson ved at hente den franske angriber, Alexandre Lacazette, til klubben.

Og netop Lacazette er af både fans, eksperter og manager blevet udset til at få en nøglerolle i Arsenal denne sæson.

Der forventes derfor, at franskmanden scorer masser af mål, og det skulle han bestemt være i stand til, hvis man skal tro manager Arsene Wenger.

Han kan nemlig se ligheder mellem ham og en af klubbens største legender, Ian Wright.

– Der er ligheder mellem Lacazette og Ian Wright, udtaler Arsene Wenger ifølge klubbens hjemmeside.

– Måske er Lacazette en smule mindre aggressiv, men forhåbentlig bliver han bedre på den front, da man er nødt til at overleve, når man spiller i England, fortsætter Wenger.

– Det er en svær position at spille oppe foran, da man bliver behandlet hårdt.

Annonce