Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger afslører: Vi havde en aftale med Suarez

Af Jeppe Augustsen
24.03.2017 Kl. 12:21
Arsene Wenger fortæller, at Arsenal havde forhandlet de personlige vilkår på plads med Luis Suarez.

I 2014 skiftede Luis Suarez fra Liverpool til Barcelona i en £65 millioner-handel.

Året før blev han rygtet kraftigt til Arsenal, hvor flere medier skrev, at Arsenal havde aktiveret en frikøbsklausul på den daværende Liverpool-angriber, der lød på £40 millioner.

Nu fortæller Arsene Wenger, at det var en frikøbsklausul, som de var blevet fejlinformeret om.

– Suarez var meget tæt på at skifte til Arsenal. Vi havde lavet en aftale med ham. Så var vi blevet fejlinformeret om, at han havde en frikøbsklausul, men vi havde fået en aftale på plads med ham. I kan selv spørge ham, siger Arsene Wenger til BeIN Sport og tilføjer:

– Jeg var overbevist om, at han ville skifte. De beholdte ham i et år og forbedrede hans kontrakt og lovede ham at sælge ham året senere til en udenlandsk klub, lyder det fra Arsene Wenger.

Luis Suarez scorede 82 mål i Liverpool-trøjen, og indtil videre står han noteret for 113 mål for Barcelona.

Annonce