Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wayne Rooney vil være manager

Af Tobias Reffstrup Rasmussen
23.01.2017 Kl. 15:37
Wayne Rooney har før ytret, at han ønsker at blive manager, når han stopper sin aktive karriere, og det holder angriberen fast i.

Wayne Rooney skrev sig ind i historiebøgerne, da han med et flot frisparksmål lørdag imod Stoke scorede sit mål nummer 250 for Manchester United. Målet gør ham til klubbens mest scorende spiller nogensinde.

Ved en Football Writers' Association-ceremoni i London, hvor han blev hyldet for sin bedrift, fortalte Rooney, at han har tænkt sig til blive manager, når han sætter støvlerne på hylden.

– Jeg har tidligere offentligt sagt, at jeg ønsker at være manager. Jeg skal selvfølgelig klare mine coaching badges, og det er jeg også i gang med i øjeblikket.

– Jeg synes, det ville være synd at have den viden om fodbold, som jeg føler, at jeg har, og så forlade fodbolden, når jeg er færdig med at spille, lyder det fra Rooney ifølge Mirror.

Den 31-årige Rooney har kun startet otte Premier League-kampe for United i denne sæson, men med målet imod Stoke viste rekordholderen, at han kan stadig kan være vigtig for Mourinhos tropper.

Annonce