Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wayne Rooney er vendt tilbage fra skade

Af Gustav Tornby
21.02.2017 Kl. 13:38
Wayne Rooney vendte tilbage til Manchester United-træningen forud for onsdagens Europa League-møde med St. Etienne.

Wayne Rooney har ikke spillet for Manchester United siden 1. februar med et problem, som José Mourinho beskrev som "en mindre muskelskade". 

Søndag, efter FA Cup-sejren over Blackburn, kunne den portugisiske manager blot svare "Jeg ved det ikke", da han blev spurgt, hvorvidt Rooney ville blive klar til EFL Cup-finalen mod Southampton søndag på Wembley. 

Men der er gode nyheder for Rooney og Manchester United. 

Den engelske landsholdskaptajn vendte nemlig tilbage til førsteholdstræningen tirsdag forud for onsdagens Europa League-kamp mod St. Etienne. 

De eneste fraværende spillere ved træningen var Ander Herrera, der har karantæne til kampen mod det franske hold, samt Phil Jones, der døjer med en skade.

Annonce