Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Watford nedlægger Arsenal og overhaler The Gunners i tabellen

Af Redaktionen
14.10.2017 Kl. 18:39
Arsenal skuffede og tabte lørdag aften med 2-1 til Watford på Vicarage Road.

Efter to Premier League-sejre i træk kom Arsenal og manager Arsene Wenger igen ned på jorden lørdag aften. Ude mod Watford måtte London-klubben se sig slået med 2-1 efter at have været foran med 1-0 indtil 71. minut.

Seks minutter før pausen headede den tyske stopper Per Mertesacjker et hjørnesparksindlæg fra Granit Xhaka i nettet til 1-0. Og på dette tidspunkt var der ikke meget, som tydede på, at Watford skulle vinde. Men The Hornets gav ikke op og arbejdede sig ind i opgøret som anden halvleg skred frem.

Brasilianske Richarlison faldt i feltet med 20 minutter igen. Héctor Bellerín begik straffespark og det inviterede Watford ind i kampen. Herfra eksekverede Troy Deeney i sikker stil. 1-1.

Målet gav Watford mod på mere og deres slid gav pote til slut. Sejrsmålet faldt i det 90. minut, da midtbanespilleren Tom Cleverley sendte bolden op i nettaget, da der var dømt skydetelt i Arsenals straffesparksfelt.

Nederlaget betyder, at Watford overhaler Arsenal i tabellen. Med 13 point for otte kampe har Arsenal på sjettepladsen ni point op til førerholdet, Manchester City. Watford ligger på fjerdepladsen med 15 point.

Annonce