Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Watford-keeper: Firmino har det hele

Af Redaktionen
30.06.2015 Kl. 11:21
Watfords brasilianske keeper, Heurelho Gomes, bakker nu op om sin tidligere holdkammerat i Hoffenheim, Liverpools nyindkøb Roberto Firmino.

De to spillede sammen i Bundesligaen i en kort periode, da Gomes var lejet ud til Hoffenheim fra Tottenham Hotspur. På den korte tid så han nok af Firmino til at vide, at han alt det, der skal til for at blive en succes i Premier League.

– Han er en meget talentfuld spiller. Jeg spillede med ham i Hoffenheim i et par kampe. Han var der ikke helt endnu på det tidspunkt, men man kunne sagtens se, at han ville blive en rigtig god spiller, siger Gomes til Sky Sports og uddyber:

– Han er en god signing for Liverpool og jeg tror, at han kan gøre det godt i Premier League. Selvfølgelig er Premier League en svær liga og han skal bruge tid til at vænne sig til det hele, men han er stadigvæk ung og skal nok få succes.

– Han har mange kvaliteter. Han har det hele. Han kan holde på bolden og finde de rette afleveringer. Men han er bedst som 10'er – der kan han komme fra en dyb position og sætte holdkammeraterne op, og så kan han afslutte! fastslår Gomes.

Annonce