Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Watford-chef vil se Deeney på landsholdet

Af Redaktionen
11.02.2016 Kl. 12:48
Watfords manager Quique Sanchez Flores vil gerne se sin angriber Troy Deeney på det engelske landshold.

Troy Deeney har sammen med makkeren Odion Ighalo udgjort en af de bedste duoer i Premier League i denne sæson. 27-årige Deeney er noteret for syv mål i alle turneringer i denne sæson, hvor han har været en af Watfords absolut vigtigste spillere. 

Nu fortæller spanske Quique Flores, at han gerne ser sin kaptajn i de engelske farver.

– For en måned siden sagde jeg det også. Deeney har alle forudsætningerne for at komme på landsholdet. Han har styrke, teknik og er en klog spiller. Han forstår engelsk fodbold fuldstændig og ville kunne spille sammen med Kane eller Vardy, siger Flores på dagens pressemøde og uddyber:

– Han vil kunne fungere i alle spillestile. Jeg har ikke talt med Roy Hodgson. Nogle gange sker det bare uden varsel, men det ser ikke sådan ud i øjeblikket. Men jeg ville elske det, hvis Hodgson kiggede efter mine spillere i Watford. Deeney fortjener at komme på landsholdet, slutter Flores.
 
Oprykkerne fra Watford er efter 25 spillerunder nummer 10 i Premier League.
Annonce