Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vokes: Det handler om mental styrke

Af Mads Bye Marboe
26.06.2016 Kl. 14:58
Sam Vokes mener, at Wales skal fastholde den samme mentalitet, hvis man vil nå endnu længere ved EM-slutrunden.

På et selvmål af Nordirlands Gareth McAuley sikrede Wales sig en plads i EM's kvartfinaler trods en rigtig dårlig præstation af Chris Colemans tropper.

Waliserne møder nu vinderen af søndagens ottendedelsfinale mellem Ungarn og Belgien, og spillerne skal fastholde deres mentalitet, hvis man vil nå et skridt yderligere. Det mener Sam Vokes, som til dagligt slår sine folder hos Burnley.

– Alle kampe er store, og den næste er kvartfinalen. Man ved aldrig, hvad der kan ske, hvis vi får et resultat der, siger han ifølge Sky Sports og tilføjer:

– Alle kampe er forskellige, og det er svært at gå ind til hver kamp med samme mentalitet. Men man skal skabe resultater – om man leverer 100 %, som vi gjorde mod Rusland, eller mod Nordirland, hvor vi ikke var helt klar.

Sam Vokes startede kampen for Wales, men angriberen blev udskiftet til fordel for Hal Robson-Kanu kort efter pausen.

Annonce