Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vildt rygte: PSG udser sig engelsk landsholdsduo

Af Kalle Thue Gregersen
21.01.2017 Kl. 11:52
Dele Alli og Adam Lallana er varme emner i PSG, og hovedstadsklubben forbereder sommerbud på de to englændere.

PSG har mistet deres dominans i Ligue 1, hvor Nice og Monaco har budt de regerende mestre op til dans, og derfor er den franske storklub klar til at tage spenderbukserne på til sommer. 

The Times bringer lørdag et vildt rygte, der siger, at PSG har skrevet Dele Alli og Adam Lallanas navne på blokken over spillere, der skal hentes til sommer.

Det er dog ikke den letteste opgave, som Ligue 1-klubben kommer på, da de to englændere formentlig er svære at lokke væk fra deres respektive klubber. Både Alli og Lallana har præsteret på højeste niveau i denne sæson. 

Alligevel tror Patrick Kluivert, der er sportsdirektør i PSG, at han kan overbevise duoen om at komme til Frankrig. Hollænderen er også af den overbevisning, at 28-årige Lallana og 20-årige Alli ville skabe en enorm vækst på den kommercielle front. 

Annonce